Som 12-årig solgte hun sin krop for første gang: I dag har Chloe taget magten tilbage

Ni år. 

Så gammel var Chloe Avo Holm første gang, hun gik i sin mors barskab og drak alkohol.

Der var ingen forældre, der bekymrede sig nok til at stoppe hende.

Hun husker ikke, hvordan hun endte i barskabet, men hun husker, at hun nød beruselsen fra allerførste tår.

Det var ikke et stort spring for skolebarnet, der allerede røg cigaretter, sniffede lim og lightergas.

Alkoholen tog mere og mere over og blev et velkomment sus, der gav en følelse af styrke og frihed. 

Det var startskuddet til en årelang kamp, hvor hun til sidst måtte sælge sin krop på gaden på Vesterbro for at få råd til stoffer. I dag er hun ude af det, men det har taget mange år at nå dertil, fortæller hun i en ny bog.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Solgte sig selv som 12-årig

Som 12-årig lod hun for første gang en mand betale for sin krop. 

En jævnaldrende veninde overbeviste en dag Chloe i om, at de skulle på Halmtorvet og opsøge mænd. For det var en nem og hurtig vej til mange penge, forklarede veninden.

Chloe væmmedes ved tanken, og selvom hun vidste, at hun var for ung,  kunne hun ikke sige nej til sin veninde.

Kort efter befandt hun sig med blottede bryster på bagsædet af en bil, imens hendes 12-årige veninde havde sin hånd nede i den ældre mands bukser.

Under seks minutter senere havde de tjent 300 kroner.

Herfra blev Chloe Avo Holm langsomt fast inventar på Halmtorvet i mange år frem. Prostitutionen hang uløseligt sammen med hendes voksende narkoafhængighed, og hun var altid på jagt efter sit næste fix, fortæller hun. 

Frygtede for sit liv

Efter cirka 12 år på gaden uden en fast og varm seng, fik Chloe en dag pludseligt nok:

- Jeg kan huske, at jeg stod nede på Vesterbro og på Halmtorvet og tænkte, at det ikke gik mere. Pigerne var begyndt at stå med knive, så hvis de havde set, man havde tjent nogle penge, så kunne de finde på at overfalde en og stikke en ned for at tage ens penge.

Herefter søgte hun mod Reden, som hjalp hende ind i et afvænningsprogram.

Det var bestemt ikke en lige vej ud af afhængigheden, med det lykkedes Chloe at forblive stoffri fra hun var 24 år gammel.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Sejren over stofferne var en kæmpe milepæl, men vejen mod et godt liv var stadig lang, erfarede Chloe. 

Kampen mod en accept af den gennemgribende skam over det liv, hun havde levet, var nemlig først lige begyndt.   

Skam er den største barriere

I sin nye bog ”Jeg kunne ikke dø” deler Chloe Avo Holm ud af sine oplevelser fra et liv, hvor hun trak på gaden på Vesterbro i evig desperation for at få det næste fix.

Håbet er, at hendes historie kan bidrage til at flere piger får en tro på, at der er en vej væk fra gaden.

- Uanset om det har været misbrug eller en hård opvækst, kan du godt lande et kærligt og godt sted med dig selv, siger hun.

Og så har hun oplevet, at der mangler historier til pigerne, mens der er mange historier til drengene og banderne, om hvordan de skal kæmpe sig ud af et dårligt miljø.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Hovedårsagen til det er, at mange kvinder skammer sig over deres liv på gaden, og ikke ønsker tale højt om det, mener hun.

Men det er netop den skam, der gør det så svært for mange kvinder, at komme videre og blive stoffri. For hvis man ikke taler højt om sine problemer, så kan man ikke bede om hjælp til dem, lyder det fra Chloe Avo Holm.

Og det er altafgørende, siger Chloe der selv fik hjælp fra Reden, til at komme ud på den anden side.

- Det er aldrig nemt at række ud. Det er altid et masketab at indrømme, at man er på røven Det er tit mere den skam, vi har omkring de ting, vi går og laver, der står i vejen, end det er selve det, vi laver, siger hun. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Og Chloe Avo Holm håber derfor, at hun ved at gå forrest med sin historie kan gøre det mindre skamfuldt for andre udsatte piger og kvinder, at række ud efter den hjælp, de har brug for.

Du kan se Chloe fortælle om, hvordan hendes liv endte så galt, og hvordan hun i dag dyrker en nyfunden kærlighed til sin krop igennem dans og træning i videoen her: 

Har forenet sig med sin mor

Chloe giver sin mors omsorgssvigt i barndommen en stor del af skylden for det liv, hun endte med at få: 

Blandt andet sendte hendes mor hendes på ungdomspension, fordi hun ikke kunne overkomme at have Chloe derhjemme, og det føltes som et stort svigt at blive smidt ud på den måde, forklarer hun:

- Hvis man kommer i skole, og nogen driller dig, eller pigerne ikke har lyst til at lege med dig i gården,  så har du ikke en forælder at gå hjem til og sige, at det her er hårdt. Og få et kram. Fordi den tryghed var der ikke hjemme hos min mor.

I sit voksne liv formåede Chloe alligevel at forene sig med sin mor inden hendes død: 

- Jeg endte med at tilgive min mor. Det er ikke ensbetydende med, at det var et let arbejde. Det var den gamle Chloe på 13 år, der var vred og i oprør med verden op imod hende jeg kunne mærke var kærlig og som godt kunne lide sin mor:  

- Det er mig, der står tilbage, når min mor er død, der vil jeg helst vælge den sidste.