Premierløjtnant Jens gik forrest, da det brændte allermest på

Omkring 100 gardere satte i sprint for at hjælpe, mens Børsen stod i flammer. Og det viste sig at få afgørende betydning for vores kulturarv.

Børsen var fyldt med dansk kulturarv - kunstværker og skulpturer, hvor 99 procent nu er blevet reddet. 

Næstkommanderende for vagtkompagniet i Den Kongelige Livgarde, premierløjtnant Jens, så røgen fra sit kontorvindue tidligt tirsdag morgen. 

- Vi ser jo røgen, som begynder at sprede sig ud over indre by ind mod Holmen, og så begynder vi at tænke, "okay, det kan være, der er nogen, der har brug for hjælp", siger han til TV 2 Kosmopol. 

quote Det kan være, der er nogen, der har brug for hjælp.

Premierløjtnant Jens, næstkommanderende, vagtkompagniet i Den Kongelige Livgarde

Efter drøftelse med blandt andre sin øverstkommanderende ringer han klokken 8.33 til politiet og spørger, om de kan bruge deres hjælp. Og det kan politiet. 

- Vi havde tilfældigvis soldater i gården den dag. Vi kunne afslutte deres fysiske træning og smide dem i en uniform og sende dem derned, siger han. 

Omkring 100 gardere løb den godt halvanden kilometer lange tur  fra kasernen til den gamle børs, der stod i flammer. 

Klokken 9.15 ankom de første gardere, og de blev fordelt ud på forskellige opgaver. 40 af dem gik i gang med at sikre værdigenstande fra den sydlige ende af Børsen, som ikke stod i lys lue. 

Her hjalp de med at bære malerier, skulpturer, lamper og andre værdigenstande ud i tre til fem timer. 

Premierløjtnant Jens i gang med en koordinerende indsats foran Børsen.
Premierløjtnant Jens i gang med en koordinerende indsats foran Børsen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Andre gardere stod ved fem poster rundt om Holmen, hvor de hjalp med afspærring og andre opgaver.

- Jeg tror, man sætter følelserne lidt til side i situationen og tænker ikke så meget over de længerevarende konsekvenser. Men mest prøve at få stoppet, det der sker og det kunne vi hjælpe med, siger premierløjtnant Jens til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Han har stor ros til de unge gardere. 

- Vi er enormt stolte af at kunne støtte op om den indsats, som blev - og stadig bliver leveret - af brandvæsenet, regionen og politiet. 

quote - Jeg tror, man sætter følelserne lidt til side i situationen

Premierløjtnant Jens, næstkommanderende, vagtkompagniet i Den Kongelige Livgarde

Fra 2019 til december 2023 har livgarden været en del af beredskabet. 

De har blandt andet rykket ud til skyderiet ved Fields den 3. juli 2022 - men fordi de ikke længere er en del af beredskabet, så bliver de ikke automatisk tilkaldt. Men det håber premierløjtnant Jens kan laves om.

- Jeg synes da, det skal genovervejes om vagtkompagniet skal kunne tilkaldes i krisesituationer, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik