Når julefrokosten går galt: Her står akutberedskabet klar til at hjælpe

Region Hovedstadens Akutberedskab står klar til at hjælpe tilskadekomne julegæster i København i decemberweekenderne.

Kommer du til skade i nattetimerne i december i København, vil der til at være hjælp at hente i nærområdet. 

Fra fredag den 25. november og fire weekender frem kan festglade mennesker, der er kommet til skade i nattelivet, få akut hjælp i regionens mobile behandlingsplads i centrum af København.

Det oplyser Region Hovedstaden til TV 2 Lorry.

’Fremskudt skadestue’ på Regnbuepladsen

​Når diverse julefrokoster og vilde aftener får sin gang i indre by i december måned, står den mobile behandlingsplads nemlig igen klar at hjælpe med småskader og rådgivning. 

Fredag og lørdag aften og det meste af natten står den mobile behandlingsplads på Regnbuepladsen som en slags ’fremskudt skadestue’, hvis man har påtaget sig småskader eller har fået en snaps eller fire for meget indenfor vesten til julefrokosten.

På den mobile behandlingsplads på Regnbuepladsen i centrum af København, kan man få rådgivning og behandlet mindre skader i weekenderne i december.
På den mobile behandlingsplads på Regnbuepladsen i centrum af København, kan man få rådgivning og behandlet mindre skader i weekenderne i december.
Foto: Katrine Angel / TV 2 Lorry

Den mobile behandlingsplads fungerer som en fremskudt skadestue, hvor læger og sygeplejersker kan hjælpe med mindre skader, eller rådgive om, hvordan man bedst hjælper sin ven hjem for at sove branderten ud.

- Ofte er der tale om mindre skader og beruselse. Vi har erfarne sundhedsfaglige som kan vurdere og behandle mange mindre skader i den mobile behandlingsplads, siger Anders Damm-Hejmdal, cheflæge på Region Hovedstadens 1-1-2 Vagtcentral.

Sådan fungerer den mobile skadestue

Den mobile behandlingsplads vil være åben på Regnbuepladsen i København fire weekender op til jul, fredag og lørdag kl. 21.30 – 05.

Den mobile behandlingsplads er bemandet med sundhedsfagligt personale og personale fra Beredskabsstyrelsen

Man kan få råd og vejledning samt behandling af småskader.

Man skal visiteres via Akuttelefonen 1813, 112, politiet, Natteravnene, dørmænd mv.

Projektet er planlagt i samarbejde med Københavns Politi ​

Aflaster akutmodtagelserne

Den mobile behandlingsplads vil helt præcist være åben fredage og lørdage i tidsrummet 21.30 – 05.00 i de kommende weekender op til jul.

Den skal hjælpe med at aflaste 1-1-2 og akutmodtagelserne i de meget travle weekender, hvor København er fyldt med festglade mennesker.

Anders Damm-Hejmdal, cheflæge på Region Hovedstadens 1-1-2 Vagtcentral
Anders Damm-Hejmdal, cheflæge på Region Hovedstadens 1-1-2 Vagtcentral
Foto: Katrine Angel / TV 2 Lorry

Ifølge Anders Damm-Hejmdal, cheflæge på Region Hovedstadens 1-1-2 Vagtcentral, oplever de stort pres på både ambulancer og akutmodtagelserne, når julefrokostsæsonen sætter ind.

- Erfaringerne fra sidste jul og fra sommerens Distortion viser, at vi på denne måde kan mindske noget af presset på ambulancerne og på akutafdelinger, samtidig med at borgerne får behandling dér hvor mange befinder sig, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik