Christian IV fulgte byggeriet nøje fra vinduerne på Københavns Slot.
Han var ikke tilfreds med det, han så.
Hans nye børs lignede for meget et pakhus, mente han.
Det skulle jo gerne afspejle, at det var en kongelig bygning.
Kongen bad derfor arkitekten om at lave taget om og tilføje en gavl med sandstensskulpturer og kviste ud mod havnen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Desuden ønskede kongen sig et spir: Det skulle være af bly og forestille fire drager med sammensnoede haler, tegnet af kongens egen fyrværkerimester.
Dragespiret skulle efter sigende beskytte Børsen mod fjender og ild.
Et formål, der har virket efter hensigten i 400 år. Nabobygninger og Christiansborg Slot har gennem tiden stået i flammer. Men ikke Børsen.
Ikke før nu.
Børsen i flammer
Tirsdag den 16. april 2024 brændte Børsen.
Brandvæsenet fik første anmeldelse om branden klokken 07.36 om morgenen, da der var gået en brandalarm i den gamle bygning.
Derefter tog det fart.
Tilskuere så måbende til, mens røgskyen gradvist blev større og mørkere. Orange flammer stod flere meter op fra den historiske bygning.
En time efter meldingen om branden, klokken halv ni om morgenen, var Børsens dragespir omslynget af flammer.
Få minutter senere kollapsede spiret, der ellers skulle beskytte bygningen mod ild.
Halvanden time senere, omkring klokken ti om formiddagen, havde branden bredt sig til halvdelen af den store bygning. Flammerne havde spredt sig til alle etagerne via elevatorskakten.
Dronning Margrethe, der har fødselsdag, valgte at aflyse dele af sin fødselsdagsfejring på grund af branden, fortalte Kongehusets kommunikationsafdeling til TV 2.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
I en meddelelse på Kongehusets hjemmeside udtalte kong Frederik, at han og dronningen vil "takke alle dem, der siden tidligt i morges har sikret, at ingen er kommet til skade, og som har kæmpet for at redde så meget som muligt".
Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i kølvandet på Børsen-branden, at "det er et stykke danmarkshistorie, der brænder for øjnene af os".
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Historiker i chok
Historiker Christian Holm Donatzky fulgte med i brandens udvikling hele den morgen. Han har fortalt historien om Børsen igen og igen i de 20 år, han har afholdt historiske byvandringer i København.
Men nu er alt forandret, og Christian Holm Donatzky står lamslået tilbage.
- Jeg er chokeret, siger han til TV 2 Kosmopol:
- Det er jo en af de bygninger, vi kan bruge til at fortælle vores historie. En af de bygninger, der fortæller absolut mest om vores historie. Det er forfærdeligt.
Byggeriet af Børsen begyndte i 1619 af sandsten fra Gotland, mursten fra Holland og marmorsøjler fra Toscana.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
For præcis 400 år siden - i 1624 - åbnede de første butikker i Børsens nederste etage, og som et bevis på, at København nu var på vej mod at blive et handelscentrum, opsatte Christian IV en inskription på latin over bygningens indgange.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Kong Christian IV inskription på Børsen, oversat til dansk
"Christian 4., den almægtige konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Fædrelandets udmærkede fader, den lykkelige forvalter af statens ejendom har følgende store kongers berømmelige eksempel og i alvorlig iver for at forøge sine lande med rige handelssteder - grundlagt den danske børs, som her du ser - ikke til Mercurs og Lavernas hemmelige kunster, men først og fremmest til Guds ære, dernæst til indbringende brug for køber og sælger."
Kilde: Dansk Erhverv
Siden da er en del af interiøret skiftet ud. Børssalen var inden branden en typisk sal fra 1800-tallet, fortæller Christian Holm Donatzky, og flere af bygningens andre sale var indrettet i funkisstil.
- Men det gør jo ikke, at det ikke er nogle smukke rum, siger han.
Dragespiret gik dog fri for fornyelse. Det blev restaureret, men aldrig ændret. Nu er det brændt.
Kongens plan
Christian IV idé med at gøre København til en international handelsby med Børsen som centrum, gik ikke helt efter planen, fortæller historikeren.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Det kneb lidt med at få det til at fungere med storhandelen, i hvert fald til at starte med. Det blev nærmest et 1600-tals stormagasin i stedet, fortæller Christian Holm Donetzky.
Børsens førstesal var ét stort rum med boder langs væggene og i midtergangen. Hver dag kunne man købe varer fra fjerne lande, især krydderier, tekstiler og porcelæn fra Indien og Kina, skriver Dansk Erhverv.
- Senere var det så Grosserer-Societetet, der tog over, og bygningen blev for de absolut største erhvervsfolk i København, blandt andet C. F. Tietgen, siger historikeren.
Det skete i takt med, at der kom butikker rundt omkring i København.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Grosserer-Societetet var en sammenslutning af grosserer i København, som blev stiftet i 1742, og som i dag udgør Dansk Erhverv.
En af grossererne var C. F. Tietgen, der var direktør for Privatbanken, og som i dag ifølge Dansk Erhverv er anset som "en af de største drivkræfter bag den industrielle revolution i Danmark".
Tietgen havde kontor i det lokale, som Dansk Erhvervs presse- og kampagneafdeling holdt til i inden branden.
- Man fik heldigvis reddet det store maleri af Krøyer ud fra Børsen, hvor man ser alle de store erhvervsfolk i Danmark på det tidspunkt, og hvor Tietgen står helt centralt, siger Christian Holm Donetzky om maleriet "Fra Københavns Børs" af Skagensmaleren P.C. Krøyer:
- Det er et helt ikonisk maleri.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Danmarks første fredning
Børsen brændte i forbindelse med restaureringen af bygningen, der havde til formål at genskabe nogle af de arkitektoniske detaljer fra renæssancetiden, som gik tabt ved restaureringen i slutningen af 1800-tallet.
Blandt andet skulle gavlen og dens sandstensskulpturer restaureres. Skulpturerne skulle i sin tid vise, hvor fornem bygningen var, og hvor vigtig den var for København som handelshovedstad, fortæller Thomas Fjelstrup Nielsen, arkitekturhistoriker på Nationalmuseet, der kendte Børsen-bygningen som sin egen bukselomme.
- Jeg har været i alle lokaler, gennemgået den fra kælder til kvist. Det er en helt særlig bygning, siger han:
- Da kongen solgte den til Grosserer-Societetet i 1857, blev det indskrevet i skødet, at man skulle passe på bygningen. Det er efter sigende landets første bygningsfredning, så vigtig har den været.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Bygningen har overlevet mange brande gennem tiden fortæller historiker Christian Holm Donatzky:
- Det er helt vildt, at den er gået fri af alle de utroligt mange brande, som har været i området gennem tiden. Både de store bybrande i 1728 og 1795 og de to slotsbrande i 1794 og 1884, siger han:
- Den har ligget et udsat sted og har overlevet alle de her brande, og så er det i forbindelse med en eller anden restaurering, at det brænder helt ned. Det er næsten ikke til at bære.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den præcise årsag til branden kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Børsen vil genopstå
Det er ikke kun kunst og kontorstole, der brænder, mener Christian Holm Donatzky.
- Det er en kulturarv, der trækker tråde tilbage i historien og fortæller os noget om, hvem vi er, siger han:
- Det er en fælles identitet. Noget, der er med til at danne os som folk, at vi har de her bygninger, der strækker længere tilbage.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Peter Olesen, der er forfatter til en række byhistoriske bøger, er dog ikke i tvivl om, at Børsen bliver genopbygget.
- Selvfølgelig kan man det. Den er jo umistelig, siger han:
- Det er ganske få bygninger, man kan sige er umistelige. Det samme gælder bygninger som Kronborg, Rundetaarn og Amalienborg.
Ifølge Peter Olesen havde Børsen noget helt særligt poetisk og yndefuldt over sig.
- Det finder du ikke på samme måde andre steder. Den bygning skal op igen, det er der ingen tvivl om, siger han.
