Flere partier vil have fossil bilkørsel ud af København om syv år: "Det er rimelig og rettidig omhu"

SF og Alternativet i Københavns Kommune vil nu fremskynde processen, der skal gøre København fossilfri. Det skal ske hurtigst muligt og senest i 2030, lyder det.

Året er 2030. På Københavns travle veje kører kun en slags bil. Nemlig emissionsfrie køretøjer.

Det er drømmescenariet for flere partier i Københavns Kommune, hvor særligt Alternativet og SF ønsker at få deres drøm om fossilfrie veje til at gå i opfyldelse.

quote Det vil være en dårlig investering at købe en benzinbil, når der er udsigt til, at København skal være fri for den slags køretøjer.

Rasmus Steenberger (SF), byudviklingsordfører, Københavns Kommune

Og det skal gerne ske i en fart, fortæller Rasmus Steenberger (SF), der er byudviklingsordfører i Københavns Kommune.

- Det er rimelig og rettidig omhu, at vi nu fremskynder processen, så vi kan opføre fossilfrie zoner i København, siger han til TV 2 Kosmopol.

Derfor har han sammen med sit eget parti og Alternativet nu indsendt et medlemsforslag til kommunens medlemmer af borgerrepræsentationen. 

Her foreslår de blandt andet, at kommunen skal arbejde for et fuldstændigt forbud for fossil kørsel i 2030.

- Det er der mange gode grunde til. Det handler om klima og sundhed. Vi har ikke nogen tal på, hvor meget forurening, som vi kan reducere, men det handler også om folks livskvalitet det her. Vi skal begrænse mængden af urene luftpartikler, der havner i folks lunger, siger Rasmus Steenberger (SF).

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Rasmus Steenberger (SF) ønsker at sætte gang i processen, der skal gøre de københavnske gader fossilfrie i 2030.
Rasmus Steenberger (SF) ønsker at sætte gang i processen, der skal gøre de københavnske gader fossilfrie i 2030.
Foto: Pressefoto

Mangler tilladelse fra ministeriet

Dog mangler kommunen tilladelse fra regeringen, før de fossilfrie zoner kan indføres. Og netop den tilladelse lader vente på sig, oplyser Rasmus Steenberger (SF).

- Regeringen har lovet os en lovændring, som giver os lov til at indføre fossilfrie zoner. Derfor skal vores forslag få regeringen til at tage sig sammen og holde, hvad de lovede os, siger han.

Derfor står der også i forslaget, at overborgmesteren skal skrive et brev til Transportministeren om hurtigst muligt at give Københavns Kommune tilladelse til at forbyde kørsel med fossile biler i kommunen.

- Det er vigtigt, at vi er hurtige, så vi kan give borgerne en tidshorisont for, hvornår København skal blive fri af fossile køretøjer, siger Rasmus Steenberger (SF) og fortsætter:

- Folk skal have tid til at omstille sig og træffe de valg, der er bedst for dem. Det vil være en dårlig investering at købe en benzinbil, når der er udsigt til, at København skal være fri for den slags køretøjer.

TV 2 Kosmopol har onsdag været i kontakt med Transportministeriet, der oplyser, at sagen høre til i Miljøministeriet i stedet.

- Vi stemmer nej

Rasmus Steenberger (SF) er optimistisk omkring forslaget, der skal behandles torsdag aften.

Han mener selv, at der er bred opbakning fra de øvrige partier.

- Vi forventer et flertal. De Konservative bakker også op om det, og så har vi en forventning om, at Radikale Venstre og Enhedslisten også bakker op, siger han.

Dog tyder noget på, at De Konservative har genovervejet forslaget og kommet frem til noget andet, end Rasmus Steenberger (SF) forventer.

quote Hvis vi tvinger københavnerne til at køre i elbiler, så skal de også kunne lade dem.

Louise Theilade Thomsen (V), medl. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

I en sms til TV 2 Kosmopol skriver Helle Bonnesen (K), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, at partiet i stedet stemmer nej.

- Vi kan ikke være med til at beslutte et allerede forudbestemt tidspunkt, uden at have undersøgt konsekvenserne først, skriver hun i sms'en.

Dog lægger hun ikke skjul på, at De Konservative er enige i, at København skal have fossilfri zoner i fremtiden.

- Vi vil meget gerne se på det, og vi foreslår selv at undersøge mulighederne herunder, hvornår det er mest bæredygtigt klimamæssigt og økonomisk, skriver hun.

De Konservative ønsker derfor, at få undersøgt, hvornår det klimamæssigt, miljømæssigt og økonomisk vil være forsvarligt at stille krav om udskiftning til fossilfri biler.

Og den holdning deler Venstre i kommunen. 

Ifølge Louise Theilade Thomsen (V), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune er det ikke en god idé at fremskynde processen i sådan en grad, som SF og Alternativet foreslår.

- Som udgangspunkt er vi enige i, at der skal fastsættes en dato. Men vi er uenige i, at det skal ske så hurtigt. Det er vigtigt at københavnerne ikke skal ud og erhverve sig en masse nye biler med det samme. Vi stemmer nej til forslaget, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Særligt lægger hun vægt på, at det vil være dårligt for klimaet, hvis en stor mængde københavnere skal skifte deres bil ud, før bilen har udtjent dens levealder.

Derudover skal netværket af ladestandere også være i orden.

- Hvis vi tvinger københavnerne til at køre i elbiler, så skal de også kunne lade dem, siger hun.

Men er i ikke bange for, at processen vil gå i stå, hvis i ikke støtter forslaget?

Vi synes også at udrulningen går alt for langsomt. Men lademulighederne skal være på plads, svarer hun.

Fartgrænser, fossilfrie zoner og betalingsring 

Forslaget om, at fremskynde processen bag fossilfrie veje i 2030 lander i kølvandet på flere trafikale grønne ambitioner fra kommunens side. 

Eksempelvis har Københavns Kommune allerede sænket fartgrænsen med ti kilometer i timen flere steder i København.

Derfor bliver skiltene, der viser fartbegrænsning på 50 kilometer i timen, nu skiftet ud med skilte, der viser, at man maksimalt må køre 40 kilometer i timen i Valby og Vanløse. 

Det sker i løbet af de næste to måneder, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen til TV 2 Kosmopol.

Du kan få det fulde overblik over de ændrede fartgrænser i TV 2 Kosmopols artikel om tiltaget:

Derudover er den første gade i København allerede omdannet til en såkaldt 'grøn trafikvej'. Det drejer sig om Stefansgade på Nørrebro, som nu kun er reserveret til el- og brintbiler. 

Det betyder, at et lille stykke af gaden omkring Nørrebroparken omdannes til en sluse, hvor skilte vil vise, at diesel-, benzin- og hybridbiler ikke er velkomne til at bruge strækningen til gennemkørsel, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til TV 2 Kosmopol.

Der er tale om et forsøg, der ifølge teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), skal sænke forurening og trafik på Nørrebro.

Men spørger man Jeppe Rich, der er professor og ekspert i trafikanalyse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), kan forsøget dog risikere at få negative konsekvenser. 

Sidst men ikke mindst, så starter det første storstilede forsøg med roadpricing i Danmark i de kommende måneder. 

Her skal omkring 2.300 biler ved hjælp af en app, GPS og vejkameraer betale fiktive penge for at køre på vejene særligt omkring København og Aarhus.

TV 2 Kosmopol fortalte om forsøget allerede i starten af 2022, hvor de første røster fra Christiansborgs gange var en mildest talt blandet omgang.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik