Drengedrøm gik i opfyldelse: Nikolaj og Christian spillede golf på Kongens Nytorv

Måske er du ved at have fået nok af corona-historier, men det her er altså et ret fedt projekt! Og så opstod ideen længe før, nogen overhovedet vidste, hvad Covid-19 var.  

De to kammerater Nikolaj Trane Karstenberg og Christian Heldbo Wienberg har altid haft en drøm om at lave en video om en mand helt alene i København. Og med corona-nedlukningen blev det en reel mulighed.

Pludselig fik de tiden til det, og gaderne var nu så tomme, at det var muligt at omdanne selveste Nationalbanken til et biograflærred, spille golf på Kongens Nytorv eller squash på Hovedbanegården. 

Holdet har tidligere været ude og teste om de kunne lave deres drømmeskud, men før Corona-pandemien viste det sig at være helt umulig.

Det har været målet at lave en lidt mere humoristisk film end mange af de andre videoer, man har set af den tomme hovedstad. 

Med til historien hører sig, at drengene blev stoppet af politiet to gange: 

Den ene gang, fordi politiet var blevet tilkaldt af borgere, der havde observeret en mand med gasmaske gå frem og tilbage over langebro midt på vejen. Politiet ønskede dem dog held og lykke med projektet, da de konstaterede, hvad det handlede om.

Den anden gang, da de optog scenen, hvor de bruger Nationalbanken som biograflærred. Her var det også ok med politiet, så længe de lovede ikke at springe banken i luften og bryde ind.

Du kan se hele kortfilmen COVIDHAGEN her.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik