Det er en stolt skoleleder TV 2 Kosmopol møder i udkanten af Tingbjerg for at lave et interview om Tingbjerg Skoles succes.
Marco Damgaard kan nemlig fortælle, at siden han for ti år siden første gang kørte med bussen ind i den berygtede bydel for at søge et job på den lokale folkeskole, er der sket en enorm positiv udvikling.
I den seneste opgørelse fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning kan det ses, at 100 procent af de elever, der har afsluttet folkeskolen på Tingbjerg Skole, er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter.
Den tidligere ghetto ligger således et pænt stykke over gennemsnittet for hele Københavns Kommune på 88 ,6% procent.
Tallet er ifølge Marco Damgaard resultat af en hel bydels forandringsproces - herunder skolen og fritidsordningernes fokus på at skabe positive aktiviteter, som de unge har kunnet deltage i.
- Vi har arbejdet rigtig meget med at give dem deltagelsesmuligheder, både i skoletiden, men også i deres fritid, så de altid har et trygt og ordentligt fællesskab, de kan vælge at være en del af, forklarer Marco Damgaard.
Det var et hårdere sted dengang i forhold til nu
Men bag tallet ligger også en historie om en årelang kamp og milliondyre investeringer for at bringe bydelen ud af sin slidte og kriminalitetsplagede fortid.
Utrygt område
16-årige Anamarija Trisic er vokset op i Tingbjergs rækker af gule lejligheder og har i sin opvækst set området forandre sig.
- Det var et hårdere sted dengang i forhold til nu. Dengang jeg var lille, hang mange af de unge drenge ud på Ruten (gade, der går igennem Tingbjerg, red.). Dengang var der mange, der følte sig mere utrygge, end de gør nu.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
I dag hører hun til den markante statistik om Tingbjerg Skoles almene elevers vej videre på en ungdomsuddannelse. Selv startede hun på Nørre Gymnasium direkte efter at have afsluttet sin 9. klasse.
Selv mener Anamarija Trisic ikke, at hun var utryg som barn, selvom der var dele af bydelen som hendes forældre ikke ville have, hun færdedes i om aftenen.
I dag er hun er dog bevidst om sin bydels image og er ikke tvivl om, at der før i tiden var flere, som følte sig utrygge, når de bevægede sig rundt i Tingbjergs gader.
Du skal bare lige vide Hr. - nu kører den her bus KUN til Tingbjerg
En af dem, der har følt sig utryg ved Tingbjerg, er skoleleder Marco Damgaard. Da han skulle søge job på skolen og første gang ankom til den berygtede bydel for ti år siden, blev han advaret allerede i bussen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Buschaufføren kigger på mig og på en meget sympatisk og omsorgsfuld måde siger han: ”Du skal bare lige vide, Hr., nu kører den her bus KUN til Tingbjerg”. Det var jo hans måde at sige, at jeg ikke lignede én, der skulle den vej, fortæller Marco Damgaard.
Marco Damgaard fik jobbet på skolen og blev med tiden skoleleder. I dag husker han stadig tilbage på en tid, hvor bydelens kriminelle miljø havde en tiltrækning på de ældre elever.
Jeg har stået i nogle situationer hvor det potentielt kunne blive farligt
- Det var et meget utrygt sted. Der var bandemedlemmer, som stod og hang ud og holdt øje, fortæller Marco Damgaard.
Marco Damgaard blev selv en aktiv del af ghetto-bydelenes forandringsproces. Som skoleleder har han indgået i forskellige grupper med fokus på forbedring af børn og unges skole- og fritidsmuligheder.
Der har dog været udfordringer på vejen.
- Jeg har måttet smide ”gæster” ud af skolen. Altså unge mennesker, som var på kanten af samfundet og bandemiljøet, der ville ind på skolen og snakke med vores større elever, siger Marco Damgaard, der husker hvordan adrenalinen pumpede de første år på skolen, når han skulle konfrontere hardcore unge.
- Jeg har stået i nogle situationer, hvor det potentielt kunne blive farligt.
Positive fællesskaber
Med tiden begyndte skolen dog at åbne sig mere op og inkludere områdets unge i det, Marco Damgaard kalder positive fællesskaber.
- Det har været vigtigt for mig at have mod til at åbne for alle de positive fællesskaber og tro på det bedste i mennesker, forklarer han.
Jeg tror det er ret vigtigt at vi ikke gør det nemt for de unge at vælge de negative fællesskaber, som bandemiljø eller kriminalitet til
Ifølge Marco Damgaard har det været vigtig ikke at sænke ambitionerne for de elever, der kom fra de dårligste udgangspunkter.
I stedet har skolen fokuseret på at have positive og høje forventninger til alle børn og unge, både når det gælder det faglige, det sociale og det personlige.
- Det kunne være Ali, som har gået her på skolen, som måske ikke har haft så gode muligheder i sin egen familie. Han er nu klar over, at han har ret gode muligheder i det her samfund, som han bor i. Og det er dét, jeg synes, vi er lykkedes med: At have en tro på ham, samtidig med at vi tør stille krav og forventninger til ham sammen med hans familie, forklarer Marco Damgaard og uddyber hvad konsekvensen kan være ved at skubbe udsatte unge væk fra fællesskabet.
- Jeg tror, det er ret vigtigt, at vi ikke gør det nemt for de unge at vælge de negative fællesskaber, som bandemiljø eller kriminalitet, til. Vi skal give dem mulighederne for at vælge de positive fællesskaber til.
Og netop den tilgang bakkes op af psykolog med særlig indsigt i bandemiljøer, Anja Leavens. Hun mener, at banderne står klar med åbne arme for at tage imod de unge, der føler sig overset eller forkerte i almindelige fællesskaber.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Hvis man hele tiden får at vide, at herovre, der kan du ikke komme ind, der er du ikke ønsket, så søger man jo naturligt mod der, hvor dem (banderne, red.), som står med åbne arme og siger: ”Du må gerne være her, vi kan godt bruge dig”, forklarer Anja Leavens til TV 2 Kosmopol.
Professor Tea Torbenfeldt Bengtsson fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er enig i, at unge fra udsatte boligområder har lettere ved at komme ind i kriminalitet eller bander, hvis de tabes af skolesystemets fællesskaber.
- Så søger man nogle andre unge, som har det på samme måde, og som heller ikke er en del af de her almindelige fællesskaber. Og hvis de andre så også er kriminalitetstruede, så skubbes den unge også i den retning.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Fortællingen om en bydel
Ifølge 16-årige Anamarija Trisic har åbenhed fra bydelen institutioner og troen på de positive fællesskaber skabt en aktivitetskultur for unge i området.
- Det er jo ikke kun sådan nogle som mig, der kommer og er med. Det er også sådan nogle drenge, der plejede at hænge ud på gaden, fortæller hun.
Ligesom skolen er fortællingen om Tingbjerg som område ved at ændre sig, lyder det fra både lokale og eksperter.
Tingbjerg har da også fået et solidt puf ud af sin ghettofortid af Københavns Kommune, der over en årrække har postet ressourcer i at udvikle den gule bydel.
Og dertil har kommunens samarbejder med boligorganisationerne SAB og FSB sat yderligere skub i områdets udvikling.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
I dag er der blandt andet udviklet og bygget nye byrum, butikker, boliger og et plejehjem. Formålet har blandt andet været at tiltrække mere ressourcestærke beboere til området.
- Der er ingen tvivl om, at vi som område er blevet opprioriteret i forhold til økonomi og ressourcer. Men når 100 procent kommer videre i ungdomsuddannelse, så kan det godt svare sig på den lange bane, udtaler skoleleder Marco Damgaard.
Det der koncept, de kører i Tingbjerg, har vist sig at være en bragende succes
Tea Torbenfeldt Bengtsson fra VIVE er enig. Hun har svært ved at se, at det skulle kunne betale sig at lade være med at investere i udvikling af udsatte boligområder.
- Det har jo en kæmpemæssig værdi, både for det enkelte barn, men også samfundsmæssigt, da vi sparer rigtig meget.
Også psykolog Anja Leavens hylder bydelens arbejde.
- Det der koncept, de kører i Tingbjerg, har vist sig at være en bragende succes. Det løfter selvfølelsen og gør det legitimt og måske endda lidt cool at vælge noget andet end gadelivet.
Den positive fortælling om Tingbjerg lader da også til at slå rødder i bydelens unge.
- Når de (unge, red.) mødte andre unge i København førhen, ville de aldrig sige at de kom fra Tingbjerg. Så ville de sige, at de kom fra København, eller kom fra Brønshøj, forklarer Marco Damgaard.
Men adspurgt minder Anamarija Trisic om, at det er nye tider for den tidligere ghetto.
- Altså, hvis folk spørger, hvor jeg kommer fra, så siger jeg, at jeg kommer fra Tingbjerg, fordi jeg er stolt af at komme fra Tingbjerg.
