Beboere slap for højhus - det her får de i stedet

Nuuks Plads på Nørrebro i København skal ændres markant med nye boliger og erhverv

Protesterne var særdeles højlydte, da planerne om et tårnhøjt byggeri på Nuuks Pads på Nørrebro i sin tid blev præsenteret.

Knap 80 meter skulle byggeriet skyde i vejret. Men klager og debat fik bugt med planerne - tegningerne over højhusbyggeriet blev pænt pakket sammen, og så i september sidste år kom det frem, at virksomheden 2L Projektudvikling havde købt den københavnske plads og skulle stå for at skabe et projekt til stedet.

Nu er de klar med planerne for området. Allerede i september fastslog partner i 2L Holding Lars-Erik Houmann Christensen over for TV 2 Lorry, at der ikke kommer noget højhus på stedet - og det løfte holder han og virksomheden.

For med det byggeri, de nu planlægger på Nuuks Plads, vil bygningerne ikke komme til at rage højere op end det omkringliggende byggeri.

Projektet kommer til at omfatte 10.000 kvadratmeter, og et sted mellem 40 og 60-procent af byggeriet skal bruges til erhvervsformål. Det giver plads til et sted mellem 100 og 200 beboere. 25 procent af boligerne skal være almene.

Byggeriet skal være åbent for offentlige aktiviteter i stueplan.
Byggeriet skal være åbent for offentlige aktiviteter i stueplan.

Meget skal fortsat afklares

Der ligger allerede bygninger på Pladsen i forvejen - nemlig det gamle Landsarkiv, der består af en ældre og en nyere bygning. De to får lov at blive stående, mens den bygning, der i dag forbinder de to, skal rives ned. Det er det, der giver plads til nybyggeri på stedet.

- Vi går meget ydmygt til opgaven og håber, at der vil være opbakning til vores overordnede
arkitektoniske udformning, hvor vi bevarer Nyrops Arkiv og genanvender Koppels Magasin; to
ikoniske bygninger, som sammen har defineret pladsen siden 1964. Der er dog fortsat meget, der skal afklares, og samtidig skal de overordnede rammer godkendes af Københavns Kommune, siger arkitekt Line Schultz, 2L Projektudvikling.

Det var et højhus i denne kaliber, der faldt i støv allerede på tegnebrættet - nu skal der bygges langt lavere på stedet.
Det var et højhus i denne kaliber, der faldt i støv allerede på tegnebrættet - nu skal der bygges langt lavere på stedet.
Foto: OVER BYEN ARKITEKTER / Presse

2L Projektudvikling oplyser, at byggeriet forudsætter en lokalplan. I den forbindelse skal der også holdes borgermøder, hvor det første ifølge 2L Projektudvikling skal afvikles i løbet af februar eller marts.

Men det har hele tiden været virksomhedens ambition, at nybyggeriet kommer til at inddrage de lokale borgere.

- Det ligger i vores værdigrundlag at udvikle økonomisk ansvarlige projekter med respekt for byggeriet set fra miljø og samfund. Vores projekter skal give noget tilbage til stedet i form af byrum, landskab eller til nye fællesskaber. Derfor er det vores intention at leje en del af arealet ud til en billigere leje, så det bliver muligt for mindre kulturelle aktører at være en del af fremtidens Nuuks Plads, siger Mathias Seidenfaden Busck i pressemeddelelsen fra 2L Projektudvikling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik