Arkitekt om Børsen-brand: Derfor bliver vi berørt, når historiske bygninger forsvinder

Der er store følelser på spil, når dele af den nationale kulturarv forsvinder eller bliver ødelagt, som det var tilfældet med tirsdagens voldsomme brand i Børsen i København.

Bortset fra sirenerne og de brag, der engang imellem lød fra sammenstyrtende bygningsdele, var der stille i den menneskemasse, der tirsdag chokeret stod og så Børsen gå op i flammer.

Nogle med fugtige øjne, andre med vantro blikke, fordi de havde svært ved at begribe, at et bygningsværk, der i vores fælles bevidsthed altid har stået på Slotsholmen, nu forsvandt. 

Mens de stod og bare kunne se hjælpeløst til.

Og det var ikke bare københavnerne, branden gjorde ondt på. For Børsen er kendt af alle, der bare engang imellem har besøgt hovedstaden. Og selv om det "bare" var mursten og trækonstruktioner, der blev ødelagt, så kan den slags begivenheder ikke undgå at påvirke os. 

Det mener, Jens Markus Lindhe, som er arkitekt og arkitekturfotograf og beskæftiger sig med historiske bygninger.

- Ja, bygninger er døde ting. Og når jeg fotograferer bygninger, spørger folk mig, hvorfor der ikke er mennesker på mine billeder. Jeg svarer, at det er fordi bygninger er nærmest evige ting. Ting, som står der i hundreder af år, og som bliver referencepunkter i meget lang tid, forklarer han.

Jens Markus Lindhe påpeger samtidig, at når vi rejser til andre byer,  så er det som regel arkitekturen, der fylder.

- Hvis man rejser til Paris, så er det jo sjældent for at tale med pariserne. Man tager dertil for at se på bygningerne. Selv om du er i byen i dag - i vor tid, så er det en måde, som du kan se tid på. Når du kigger på Louvre eller på Notre Dame, så er det tiden, du kigger på. Du ser på byen med historiske øjne, og det giver en helt anden dybde, forklarer han.

Det samme gør sig gældende med Børsen, hvor over halvdelen stort set blev udslettet tirsdag.

Bygningerne er en del af vores liv

- Jeg bor på Christianshavn. Og for mig har det været en berigelse hver dag at cykle over Knippelsbro, hvor jeg har set Dragespiret. Man kender det næsten som sin hund eller sin kone. Vi tænker måske ikke så meget på bygninger på den måde, men de er en del af vores liv, forklarer Jens Markus Lindhe.

Og faktisk behøver der ikke være tale om bygninger med stor historisk værdi, før de vækker følelser, forklarer han.

- Jeg boede på et tidspunkt i en kondemneret ejendom på Frederiksberg, og jeg var glad for at bo der. Nu er den revet ned. Og hver gang jeg går forbi, kan jeg mærke, at der mangler en lille bid af mig.

- På samme måde som hvis du har et par fodboldstøvler på, og en af knopperne mangler, siger han.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Kærligheden vil overleve en genskabelse

Jens Markus Lindhe var med på holdet, da Christiansborg Slotskirke blev genopbygget efter branden i 1992. Og med den brand i tankerne er han ikke i tvivl om, at når Børsen en dag står genopbygget, så vil det med tiden være de samme følelser, vi har for den, selv om en stor del af bygningen er genskabt i det, der pludselig er vor tid - og dermed ikke er 400 år gammel.

- Den får en ny historie, siger han.

Forfatteren og journalisten Peter Olesen har gennem mange år beskæftiget sig med hovedstadens arkitektur. Tirsdag talte TV 2 Kosmopol med ham om branden, og her lød det:

- Min tanke er, at det er en af de virkeligt umistelige bygninger, vi har her i landet.

Peter Olesen har skrevet en bog om de tårne og spir, København er berømmet for, og han mener, at Børsen og Dragespiret over den var noget helt specielt:

- Den havde noget helt særligt poetisk og yndefuldt over sig - med sit kobbertag og med det der bedårende og yndefulde - og det er jo store ord at bruge - spir og tårn, sagde han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik