Stor opbakning til Amager Fælled

Tusinder har skrevet under på protest mod kæmpe byggeri på Københavns sidste oprindelige stykke natur.

På under to døgn har næsten 5000 skrevet under på en protest mod et stort byggeri på Københavns sidste oprindelige natur.

Det er selskabet By og Havn, der har planer om en stor ny bebyggelse, der hedder Amager Fælled Kvarter. 

Kvarteret skal bygges på selve fælleden lige nord for Bella Center.

Området har i 7000 år været naturlig strandeng og er det sidste stykke oprindelige natur.

Den øvrige del af fælleden består nemlig af inddæmmet havbund.

I Københavns Borgerrepræsentation er det frem for alt de Radikale og Enhedslisten, som har kæmpet for at finde en løsning, så man kan bevare Amager Fælled intakt.

Men den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening, Louise Hemmingsen, tror, at de 5000, der har skrevet under,  repræsenterer langt flere partier end lige Enhedlisten og de Radikale:

- Det viser jo, at der er vælgere fra alle partier, der går ind for, at vi skal bevare det her område. Og så, forhåbentlig, kan vi få alle partier til at bakke op om det.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik