Det kan være svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet for unge, som har haft en opvækst præget af svigt eller misbrug.
Det kan føles som en umulig mission at skulle gennemføre et skoleforløb med en læreplads som eksempelvis murer eller tømrer.
Derfor kan en skræddersyet to-årig erhvervsgrunduddannelse med skole- og praktikforløb kan være løsningen for nogen unge. Men det er kun cirka hver syvende EGU-elev, som får praktik i en privat virksomhed. Det skriver DR P4 København.
Derfor har Københavns Kommune sat 19,7 mio. kroner af til, at hundrede unge i år kan starte i kommunal praktik som fx pædagogmedhjælper eller gartner.
Ifølge overborgmester Frank Jensen (S) bør kommunen hjælpe de unge, der har sværest ved at gennemføre en uddannelse.
- Det giver dem et bedre liv, og vi kan se, at 71 procent af de unge der gennemfører et EGU-forløb, kommer i job eller uddannelse bagefter, siger han til DR P4 København.
Fra 2010 til 2015 gennemførte 162 elever en erhvervsgrunduddannelse i København. Et tal, overborgmesteren gerne så var højere. Men det skal ses i en større sammenhæng, understreger han:
- Det er ikke et højt tal. Men et afgørende tal. For hvis vi ikke hjælper de her unge mennesker, så kan det blive en social deroute, der kan vare meget længe, siger han og fortsætter:
- Og så ender de med at være nogle af de dyreste borgere i samfundet i vores sociale system, siger Frank Jensen.
