I København er store dele af Indre By mandag aften blevet ramt af et større strømnedbrud.
I følge presserådgiver hos Dong Energy, Ulrik Frøhlke er det en transformer, der er stået af. Det skete klokken 19.15.
Strømafbruddet har ramt 5200 kunder, hvoraf mere end 3000 kunder sidst p¨å aftenen fortsat er berørt.
Mens Magstræde, Købmagergade og Højbro Plads ifølge Dong fået strøm igen er Kompagnistræde, Borgergade, Kronprinsessegade og en række andre gader stadig uden strøm.
Og alle vil ikke opleve at få strøm samtidig, det vil komme trinvis, lyder det fra Dong, som kort før klokken 23 har sat ekstra mandskab ind på at løse problemet.