Ingen højhuse: Ejendomsselskab køber hel plads i København

Nuuks Plads i København er blevet overtaget af et ejendomsselskab. Nu begynder idé-udviklingen. Det ligger dog fast, at tidligere højhusplaner er taget af bordet.

Der ligger en metrostation. Og to gamle bygninger, hvor landsarkivet i sin tid holdt til. Den ene er klassificeret som bevaringsværdig - den anden - en dyster og mørk, skiferbeklædt bygning, skal formentlig lade livet.

Selskabet 2L Projektudvikling har købt Nuuks Plads på Nørrebro - men foreløbig er de ret fåmælte om pladsens fremtid.

- Vi er i en proces, hvor vi er i gang med at idéudvikle. Og det skal så stemmes af med Københavns Kommune, for vi bestemmer jo ikke selv, hvad vi vil lave. Men vi har da nogle tanker, som vi gerne vil dele, når pladsen skal bruges til noget, og i hvert fald bliver der tale om, at det skal være til gavn for det område, pladsen ligger i, siger Lars-Erik Houmann Christensen, der er partner i 2L Holding, som er hovedaktionær i selskabet 2L projektudvikling, der bliver ansvarlig for Nuuks Plads´ fremtid.

Ingen højhuse!

Én ting lægger Lars-Erik Houmann Christensen dog ikke skjul på:

- Der kommer ikke noget højhus på stedet.

Det var ellers en plan for pladsens forrige ejer, Freja Ejendomme. De præsenterede ideerne om et næsten 80 meter højt boligbyggeri, som skulle rumme både lejligheder og ungdomsboliger. Men lokale kræfter protesterede kraftigt, og Københavns Borgerrpræsentation endte med at give projektet det røde kort.

Sådan så planerne om højhuset på Nuuks Plan ud. Planerne faldt sammen, a Københavns Borgerrepræsentation sagde nej.
Sådan så planerne om højhuset på Nuuks Plan ud. Planerne faldt sammen, a Københavns Borgerrepræsentation sagde nej.
Foto: Over Byen Arkitekter

Mathias Busck er ledende partner i 2L Pladsudvikling, der kommer til at stå for selve projektet - når de rigtige ideer er på plads. Han siger:

- Når vi vælger at købe Nuuks Plads skyldes det, at vi mener Nuuks Plads og Nyrops smukke arkivbygning rummer et enormt potentiale. Vi tror på, at Nuuks Plads med tiden bliver et centralt knudepunkt både for de lokale borgere og for de mange nye borgere der kommer til området når Metro-stationen åbner.

Og han får støtte fra kollegaen Lars-Erik Houmann Christensen:

- Det er et fedt område! Nørrebro er et dynamisk, energifuldt kvarter.

Lars-Erik Houmann Christensen understreger, at selskabet vil være modtageligt for inputs fra lokalbefolkningen.

- Det ville da være dumt ikke at lytte til de tanker og ideer, der måtte findes, siger han til TV 2 Lorry.

Efter selve idéfasen skal Københavns Kommune have en lokalplan for området på plads. Den skal i offentlig høring, inden den kan vedtages af Borgerrepræsentationen

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik