Nogen mener uden tvivl, at der er tale om et unikt åndehul, mens andre ser området som en kedelig del af byen.
Hvad, der er sikkert, er, at langt de fleste danskere - hvad end de er fra hovedstaden eller ej - kender til søerne i København.
De tre søer, Peblinge Sø, Sortedam Dossering og Skt. Jørgens Sø, blev alle fredet i 1966 for at bevare arealerne, men nu står sidstnævnte alligevel over for et omfattende anlægsarbejde.
Skt. Jørgens Sø skal nemlig fungere som regnvandsbeholder i forbindelse med skybrud, så gader og stræder ikke oversvømmes i fremtiden.
Vandløb blev byens forsvar
Det er dog langt fra første gang, at der bliver gravet ved søerne.
Historien om søerne går helt tilbage til byens grundlægger Absalon, og har faktisk fungeret som drikkevandsforsyning i nyere tid.
I Middelalderen var der ved den naturlige istidslavning en såkaldt ådal, som løb uden om byens volde. Søerne opstod, da man begyndte at grave omkring år 1160.
Man opdæmmede vandet for at lave et forsvarsværk mod eventuelle fjender.
Drikkevand med hvaler
Senere har Københavnerne muligvis haft både haletudser og myggelarver i morgenkaffen.
Behovet for drikkevand steg nemlig, og søerne har været brugt som drikkevandsbeholder helt frem til 1959.
I 1727 rensede man vandet, og søerne fik den firkantede form, som man kender i dag.
Trods drikkevandsfunktionen har københavnerne dog ikke været blege for at bruge området til alskens fritidsaktiviteter.
I starten af 1900-tallet var der badehuse langs bredderne, hvorfra familier kunne sejle ud på vandet. Der har været vandski-konkurrencer, og om vinteren har søernes is været brugt til hockey-baner.
En historie går på, at man sågar har haft to marsvin-hvaler til at svømme rundt, fordi en fiskehandler satte dem ud i 1928. Den ene overlevede flere måneder i ferskvandet.
Både skildpadder og monster-geder trives
Selvom søerne i høj grad er menneskeskabte, så danner de ramme om masser af dyreliv i dag.
Fiskeri er forbudt, men der er gode chancer for at fange store gedder.
Dem udsatte Københavns Kommune nemlig 70.000 af i 2002, fordi rovfiskene skulle "rydde op" i fiskebestanden. Man brugte i den forbindelse 12,3 millioner kroner på at mindske nærringssalte og alger i vandet, så københavnerne igen kunne se bunden.
Vandet indeholder desuden enkelte ål, skaller, brasen og aborre. Langs skrænterne lever sågar flodkrebs. og på fugleøen møder man - foruden ænder, måger og svaner - også den fredede skarv, hvis afføring har været ved at kvæle piletræerne.
Sumpskilpadder skulle findes i et større antal, fordi folk har udsat dem, når de har været for besværlige hjemme i stuen.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening. Læs mere her.