- Det er min far der i midten.
Ulrikka peger på et billede af en del af det hold, der hjalp til med at male Palads i sommeren 1989.
Ah, men det var fantastisk! En fantastisk opgave.
Hun hjalp selv med udsmykningen af den store bygning ved Vesterport station, der var hvid fra den blev opført indtil Poul Gernes fik tilladelse til at male bygningen i de pastelfarver, som mange kender den for i dag.
Når hun husker tilbage på malerarbejdet, husker hun også, at opgaven var både stor og tidskrævende.
- Jeg tror, at det tog et par måneder. Vi havde kun en sommer til det, så vi gik der hele tiden, siger hun.
Dengang var Ulrikka Gernes en ung kvinde på 24 år. Og selvom unge mennesker også i 1989 havde masser at tage sig til, så gjorde det hende ingenting, at bruge en sommer på det.
Den skal ikke rives ned. Det her er jo et fuldstændig unikt udtryk for en bygning. Palads muntrer jo op i en del af byen, som ikke er særlig køn
- Ah, men det var fantastisk! En fantastisk opgave.
Når faderen havde for travlt, var det Ulrikka, som gik til byggemøder og forklarede bygherre, arkitekter og håndværkere, hvordan arbejdet skred frem. Hun fortæller også, at de berømte farver på Palads var i hendes fars sande ånd.
- Han kom med tegningerne, han kom med planen. Og så udførte vi det, siger Ulrikka til TV 2 Lorry.
Ligesom mange andre mener hun ikke, at Palads skal rives ned, som er både Nordisk Film og Københavns Teknik- og Miljøudvalgs ønske.
- Den skal ikke rives ned. Det her er jo et fuldstændig unikt udtryk for en bygning. Palads muntrer jo op i en del af byen, som ikke er særlig køn, siger Ulrikka Gernes til TV 2 Lorry.
