Opråb til minister: Infrastruktur til nyt supersygehus halter

Det bliver for svært at komme hen til det kommende supersygehus i Hillerød. Det mener både Hillerøds borgmester og regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, som beder Tranportministeriet om knap 400 millioner koner.

Infrastrukturen til det kommende supersygehus i Hillerød er alt for dårlig.

Sådan lyder den klare udmelding fra både Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen (Soc.dem), og regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (Soc.dem), der nu har sendt et brev med deres opråb til transportministeren.

- Vi bygger et helt nyt hospital for alle borgerne i Nordsjælland, men lige nu kan vi se rigtig store udfordringer med, at folk kan komme derhen med den kollektive trafik, at medarbejdere kan cykle derhen i fremtiden, og også at bilister kan finde nem adgang til hospitalet, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Tidligere har vi på TV 2 Lorry fortalt, at hver sjette parkeringsplads ved sygehuset er blevet sløjfet, og regionsrådsformanden fortæller, at den kollektive trafik til hospitalet altså heller ikke er optimal.

Som, det er i dag, vil folk fra den vestlige del af Nordsjælland nemlig være nødt til at skifte tog på den nye Favrholm Station.

Illustration af Nyt Nordsjællands Hospital.
Illustration af Nyt Nordsjællands Hospital.
Foto: © Herzog & de Meuron - Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Fire ønsker til bedre infrastruktur

I brevet beskriver regionsrådsformanden og Hillerød-borgmesteren konkrete, men dyre løsninger, de vil have prioriteret.

Her kan man se, hvor Hillerøds borgmester og regionsrådsformanden gerne vil have forbedret infrastrukturen til det nye supersygehus.
Her kan man se, hvor Hillerøds borgmester og regionsrådsformanden gerne vil have forbedret infrastrukturen til det nye supersygehus.
Foto: Region Hovedstaden

De vil både have etableret en cykelsti langs Overdrevsvejen ved sygehuset, de vil have gjort Overdrevsvejen firesporet, og de vil have ombygget Hillerød Station og udvidet den nye station Favrholm med et vendespor.

På den måde kan man undgå, at patienter og medarbejdere fra Frederikssund og omegn skal skifte tog.

I alt vil projekterne koste mere end 390 millioner kroner.

Det forventes, at det nye Nordsjællands Hospital årligt vil modtage og behandle omkring 500.000 patienter. Foto: Region Hovedstaden
Det forventes, at det nye Nordsjællands Hospital årligt vil modtage og behandle omkring 500.000 patienter. Foto: Region Hovedstaden
Foto: Region Hovedstaden

Det er mange penge, I beder om. Hvorfor ikke tage et projekt ad gangen?

- Vi har løbende været i dialog med Folketinget om de her forskellige projekter og havde jo håbet på, at der var truffet beslutning om dem løbende, så vi kunne være sikre på, at det hele står klart, når hospitalet åbner i 2024, siger Sophie Hæstorp Andersen og fortsætter:

- Nu ender det med, at vi beder om det her høje beløb, men det er altså fordi, beslutningerne skal træffes nu, og ikke først når hospitalet er åbnet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik