Mand anholdt for at sætte ild til bil i villakvarter

Politiet har sigtet en 42-årig mand for forsætlig brandstiftelse, efter at der i nat blev sat ild til en bil på en villavej i Helsinge.

Klokken havde akkurat lige passeret midnat, da Nordsjællands Politi natten til lørdag modtog en anmeldelse om en lille Peugeot, der stod i flammer under en carport til et hus på Vandværksvej i Helsinge.

Kort tid efter indløb en anmeldelse om en bunke tøj, der var sat ild til, cirka en kilometer fra gerningsstedet.

Politiets nærmere efterforskning førte kort tid efter til anholdelse af en 42-årig mand.

- Vores efterforskning derude peger på en mistænkt, som vi anholder klokken 01.20 på hans bopæl i udkanten i Helsinge, siger Christian Kobbernagel, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet modtog anmeldelsen om bilbranden klokken 00.01 via alarm 112.
Politiet modtog anmeldelsen om bilbranden klokken 00.01 via alarm 112.
Foto: Local Eyes

Christian Kobbernagel oplyser, at den 42-årige er sigtet for forsætlig brandstiftelse. Men hvad det nærmere motiv er, har vagtchefen for nuværende ikke oplysninger om, da sagen ligger i politiets efterforskningsafdeling.

Christian Kobbernagel kan dog oplyse, at den 42-årige ikke vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, og at han er blevet løsladt efter afhøring, men fortsat er sigtet i sagen.

Politiet modtog anmeldelsen om bilbranden på Vandværksvej via alarm 112. Om husets beboere var hjemme på gerningstidspunktet, kan vagtchefen heller ikke oplyse. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik