Gentofte lukker døren for indbrudstyve - sådan har de gjort

En massiv indsats mod indbrud har båret frugt i Gentofte Kommune. Her er antallet af indbrud halveret på bare fem år.

De har været hårdt plaget af indbrudstyvene, borgerne i Gentofte. Kommunen er kendt som en af Danmarks velhaverkommuner, og det gør formentlig mange hjem mere attraktive for indbrudstyve på jagt efter let omsættelige møbler og andre værdier. 

År efter år har Gentofte været en af de højest placerede kommuner i indbrudsstatistikken, men nu er billedet ved at vende. Markant endda. På bare fem år er antallet af  indbrud i Gentofte nemlig blevet halveret.

Det fortæller Gentofte Kommune i en pressemeddelelse, hvor de ikke lægger skjul på, at det er en massiv indsats gennem de senere år, som nu ser ud til at bære frugt.

Udvalg skulle bekæmpe indbrud

I 2018 nedsatte Gentofte Kommune udvalget "Tryghed for borgerne", som fik til opgave at komme med konkrete forslag til at bekæmpe indbrud. Det handlede primært om information i forhold til forebyggelse og om at få flere til at melde sig som såkaldte nabohjælpere.

Det har hjulpet, lyder de fra Gitte Larsen Dalskov, der har en baggrund i politiet og i 2020 blev ansat til at stå i spidsen for ’Gentofte – fri for tyveri’. Hun har siden forsøgt at nå ud til så mange borgere som muligt, blandt andet i sit rullende kontor, som er en bil med logo på. Nogle dage om ugen står hun også på Charlottenlund Station, hvor ’Gentofte fri for tyveri’ har et lille lokale på perronen. Derudover får hun hjælp fra 240 lokale tryghedsambassadører.

-Borgerne er så utroligt gode til at engagere sig. Der er virkelig mange foreninger, fællesskaber og ildsjæle. Tryghedsambassadørerne fungerer som min forlængede arm ud i lokalområderne og ringer og spørger, om jeg ikke kan komme ud. Så kører jeg ud med kaffe og the og forskellige materialer og kigger på lokalområdet med tyvens øjne, fortæller Gitte Larsen Dalskov.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Spørg Os - Formular

_

Lys virker

Hun fortæller, at et af de tiltag, der virker bedst mod indbrudstyve, er sensorstyret lys. 

- Det skal se ud som om, der er nogen hjemme, for tyven har ikke lyst til at møde nogen eller blive set. Hvis de føler sig overvåget eller opdaget, går de væk. Derfor kan Nabohjælp også være med til at forhindre indbrud. Det nytter at passe på hinandens boliger og advare hinanden, hvis man ser noget mistænkelig, siger hun.

Samtidig har flere tilmeldt sig nabohjælpsystemet.

Og selv om antallet af indbrud er halveret, så håber hun, at tallet fremover kommer endnu længere ned for:

- Det nytter faktisk at gøre noget, siger hun.

I Gentofte er antallet af indbrud faldet - år efter år

Herunder kan du se Gentofte Kommunes opgørelse af indbrudstatistikken fra 2018 til 2013.

2018: 655

2019 677

2020: 403

2021: 463

2022: 428

2023: 353





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik