Serie En vild historie

27:17

Dette afsnit

En vild historie – plyndringer, togkatastrofe og mordbrænder (1:5)

23/11/2016

I første afsnit af ”En vild historie” tager vi fat på fem grufulde, utrolige og vilde historier fra fortiden på Vestegnen.

Jens Nielsen, der huserede i Hvidovre, blev den sidste danske henrettede i fredstid. I første afsnit af ”En vild historier” kan du blandt andet høre, hvorfor han var berygtet ud over de danske grænser. Vi dykker også ned i svenskernes brutale plyndringer af Brøndbyøster, faldskærmsudspringeren, der kom for højt op at flyve, og vi genfortæller historien om en af Danmarkshistoriens største togulykker. Selvom der ser fredeligt ud, er Vestegnen fuld af grufulde, utrolige og vilde historier.

I serien ”En vild historie” kører vi ud i regionen for at få genfortalt de grumme, overraskende og vilde historier, som de færreste af os kender.

Vidste du at badegæster på en strand i Nordsjælland slikker sol ovenpå skeletter af døde pirater? At en kvinde fra Roskilde i begyndelsen af 1800-tallet klædte sig i dragondragt for at følge sin elskede i krig for Napoleon? Og at den verdensberygtede mordbrænder Jens Nielsen blev den sidste der ved halshugning, blev henrettet herhjemme i fredstid? Nok er Danmark et fredeligt land, men hovedstadsområdet er fuld af utrolige historier fra fortiden.