Fakkeltog: Tusindvis af mennesker sørger over Jesper Jul

Søndag aften har tusindvis af mennesker bevæget sig ud for at mindes den dræbte betjent, Jesper Jul.

I Albertslund er der søndag aften tændt tusindvis af fakler ved politistationen til minde om den 43-årige politibetjent Jesper Juhl.

Flere tusinde er mødt op for at mindes Jesper Juhl.

quote Jeg ved, at Jesper var en dygtig politimand, en rigtig god kammerat og en afholdt kollega. Det er et tab hos politiet, som ikke forsvinder. Men endnu større er tabet hos hans nærmeste.

Rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg

 Pladsen foran stationen er tildækket af tændte fakler. Ceremonien afsluttes med et fakkeloptog, men inden da er der en række taler. Talerne er blandt andre justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Jeg ved, at der findes ingen ord, der hjælper ret meget lige nu. Men til Jespers familie og nærmeste vil jeg sige, at mine tanker og dybeste medfølelse går til jer, siger Søren Pape Poulsen.

Ministeren kalder drabet for "komplet meningsløst" og understreger, at danskerne er taknemmelige for politiets arbejde.

- Jeg ved, at det ikke er let at være politibetjent i disse dage. Vi er så uendeligt taknemmelige for, at I betjente går på arbejde hver dag for at passe på os. 

- Vi har i Danmark et helt fantastisk politikorps, der kan tale med alle borgere i vores samfund. Det er sådan, vi kender dansk politi, og det er derfor, at danskerne har så stor tillid til politiet, siger Søren Pape Poulsen. 

Hør hans tale her: 

 

Også Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, talte ved fakkeltoget: 

- Onsdag blev fremtid til ingen tid. Det er så ubegribeligt og forfærdeligt, at ordene svinder hen og falmer. Vi er her i medfølelse og sorg for jer, der har mistet det dyrebareste. Verden har mistet et godt menneske. Jesper gjorde andre mennesker større, og måske vigtigst af alt - unge der skulle finde  fodfæste i tilværelsen, siger han. 

Hør hans tale her: 

 

Også rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg holdt mindetale for Jesper Jul. Han sagde , at det varmede ham, at så mange mennesker mødte op for at minde politibetjenten.

- Jeg ved, at Jesper var en dygtig politimand, en rigtig god kammerat og en afholdt kollega. Det er et tab hos politiet, som ikke forsvinder. Men endnu større er tabet hos hans nærmeste, siger rigspolitichefen.

Jesper Juls egen chef, politidirektør Kim Christiansen, holdte også tale ved ceremonien. Hør talen her: 

 

Ud over justitsministeren og rigspolitichefen talte blandt andre Jesper Juls kæreste, barndomsven, Albertslunds borgmester og en lokal præst også ved mindehøjtideligheden.

Betjenten Jesper Juhl døde onsdag - efter han blev skudt i hovedet tirsdag morgen foran politistationen.

Tusindvis af fremmødte

Albertslund Kommune har doneret 2.000 fakler til fakkeltoget, og nu skriver Vestegnens Politi, at man har sørget for ekstra fakler. 

Søndag aften havde 1.600 mennesker meldt sig til begivenheden på Facebook, mens yderligere 2.000 stod som interesserede. 

Arrangøren af fakkeltoget, Anita Jensen, er hverken kollega eller bekendt med den afdøde Jesper Jul. 

- Her skal vi sammen bekæmpe frygten. Vi er nødt til at stå sammen mod alle de grimme ting, der er i vores samfund, siger Anita Jensen, der også arrangerede fakkeltoget efter drabet i Elverparken. 

Jesper Juhl bliver begravet på fredag i Roskilde domkirke. 

Hør Jesper Juls forlovedes rørende tale her: 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik