Den mest omstridte grund i København.
Sådan kan den tomme grund på Jagtvej 69 på Nørrebro med rette betegnes. Siden rømningen og senere nedrivningen af Ungdomshuset i 2007 har grunden stået gabende tom.
Den omtrent femten meter brede grund, der ligger tæt ved Nørrebros Runddel, er omkranset af to fireetagers boligbyggerier på hver side.
Ved nedrivningen opstod en af de største konflikter til dato mellem grupperingen af autonome aktivister fra Ungdomshuset og Københavns Politi.
Se Søndagsmagasinet om tiåret for rydningen af Ungdomshuset:
Ungdomshusets brugere følte sig forrådt og forladt af systemet - fra politi til regering. Og på mange måder vidner det gabende hul midt på Jagtvej om det gabende sår, der aldrig er lægt - heller ikke ti år senere.
Grundens ejer har i et samarbejde med projektet Vendepunktet valgt, at der skal opføres en midlertidig containerlandsby med ungdomsboliger til unge hjemløse.
Mens mange glæder sig over projektets karakter, har brugerne af Ungdomshuset hverken glemt eller tilgivet fortiden. De mener ikke, at der skal bygges midlertidigt på grunden.
Frygter sammenstød som i 2007
Frygten består i, at planerne for grunden bliver en brik i et kapitalistisk puslespil, som en boligspekulant i sidste ende lukrerer på.
Det skal være en fremadrettet løsning, som ikke lige pludselig stopper om tre-fire år, når der sidder en boligspekulant, der igen vil lave penge
- Hvis man skal lave en løsning for de hjemløse, så synes jeg også, at det skal være en fremadrettet løsning, som ikke lige pludselig stopper om tre-fire år, når der sidder en boligspekulant, der igen vil lave penge, siger Tau Guldmann Kristensen, der er talsmand for Ungdomshuset.
Ungdomshuset mener, at hjemløseprojektet er en god idé - det skal bare ikke placeres på Jagtvej 69.
- Vi synes, at det er rigtig vigtigt, at det, der kommer til at være på Jagtvej 69, er noget, som bidrager til alle, der bor på Nørrebro, siger Tau Guldmann Kristensen til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Og for den sags skyld også de tidligere aktivister og de nuværende aktivister i ungdomshuset ude på Dortheavej.
Ungdomshusets modstand mod projektet er stor. Så stor, at talsmanden ikke vil afvise, at der vil blive voldsomme konfrontationer ligesom i 2007.
Til alle de naboer der bor i området: Kan du afvise, at vi ser nogle af de ting, som vi ser tidligere?
- Jeg kan ikke spå om fremtiden?
Så kan du afvise det?
- Jeg kan ikke afvise det, siger talsmanden.
Jeg tror, der sker det, at når man provokerer nogen, så optimerer man muligheden for, at der kan komme konflikter af voldelig karakter
Samme besked kommer fra Knud Foldschack, der er advokat for Fonden jagtvej 69, der adskillige gange har forsøgt at frikøbe grunden fra den nuværende ejer.
- Jeg tror, der sker det, at når man provokerer nogen, så optimerer man muligheden for, at der kan komme konflikter af voldelig karakter. Det synes jeg er dybt beklageligt, siger Knud Folschack til TV 2 Lorry.
Enhedslisten: Det er ikke alt for rosenrødt
Kritikken fra de unge møder forståelse hos den yderste venstrefløj på København Rådhus. Her ser man også gerne, at grunden sælges til Fonden Jagtvej 69.
- Jeg er enig i, at man ikke skal gøre projektet alt for rosenrødt. Det er et midlertidigt projekt, hvor en boligspekulant, der gerne vil tjene penge på at lave noget på Nørrebro, og nu bruger han så de unge hjemløse på at få lidt goodwill på Nørrebro, siger Anne Mette Omø Carlsen (EL), der er medlem af miljø- og teknikudvalget i København.
Nu har grundet stået tom i ti år og der er affald og rotter her, så vil jeg gerne stemme for, at de kan få de tilladelser, de har behov for.
Det synspunkt har man til gengæld ikke megen forståelse for i den borgerlige lejr.
- Jeg kan slet ikke forstå, at nogen kan have noget imod, at unge hjemløse kan få en bolig her. Hvad kan være et bedre formål end at skabe ungdomsboliger til nogen, der ikke har et hjem, spørger Jakob Næsager (K), der også sidder i miljø- og teknikudvalget.
- Hellere et midlertidigt projekt end intet projekt. Nu har grundet stået tom i ti år og der er affald og rotter her, så vil jeg gerne stemme for, at de kan få de tilladelser, de har behov for. Jo flere, desto bedre, siger han.
