Aktivister smed 200 kilo sand: "DK's fremtid er strandet!"

En gruppe aktivister sendte mandag aften en tør hilsen til Socialdemokratiet foran deres hovedkontor. De mener, at uddannelsesloftet betyder, at Danmarks fremtid strander.

200 kilo sand på dørtrinnet foran Socialdemokratiets hovedkontor skal få politikerne op af stolene.

quote Uddannelsesloftet er vanvittigt dumt. Vores fremtid strander, når uddannelse igen og igen bliver nedprioriteret, til fordel for billigere sportsvogne og skattelettelser til de rige.

Aktivister

Det mener en gruppe vrede studerende, som sent mandag aften væltede sand foran hovedkontoret, og samtidig opklæbede et banner med skriften "DK's fremtid er strandet! Det er A's (Socialdemokratiet, red.) skyld".

Optrinnet skyldes, at Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og regeringen mandag stemte for et såkaldt uddannelsesloft.

Ifølge den vrede gruppe aktivister, som i en mail til TV 2 Lorry navngiver sig som "Lars Løkke", er uddannelsesloftet det sidste skud på stammen i en lang række af nedskæringer og forringelser af uddannelsessystemet. 

Aktivister har smidt sand foran Socialdemokratiet i protest mod uddannelsesloftet.
Aktivister har smidt sand foran Socialdemokratiet i protest mod uddannelsesloftet.
Foto: Presse

- Uddannelsesloftet er vanvittigt dumt. Vores fremtid strander, når uddannelse igen og igen bliver nedprioriteret, til fordel for billigere sportsvogne og skattelettelser til de rige, siger aktivisterne i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Det er forræderi mod de nuværende og fremtidige generationer der bare gerne vil have de samme muligheder som tidligere generationer.

Den 18. december var de studerende på gaden for at demonstrere i hele landet, for at problematisere og sætte fokus på de konsekvenser, som uddannelsesloftet får for fremtidens studerende.

På Vor Frue Plads i København var mellem 500 og 600 studerende mødt op for at markere deres frustration over loven. 

Uddannelsesloftet betyder, at det bliver umuligt at starte på en uddannelse på samme eller lavere niveau, end den man allerede har gennemført.

- Det komme til at skabe et mindre fleksibelt uddannelsessystem, hvor man ikke kan skifte kurs senere i livet, sagde Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, til TV 2 Lorry.

Bevidst at smide sand ved Socialdemokratiets hovedkontor

Når aktivisterne har valgt at smide sand og sætte banner op ved Socialdemokratiets hovedkontor, skyldes det at partiet ifølge aktivisterne burde vide bedre. 

Aktivister har smidt sand foran Socialdemokratiet i protest mod uddannelsesloftet.
Aktivister har smidt sand foran Socialdemokratiet i protest mod uddannelsesloftet.
Foto: Presse

- Socialdemokraterne praler ofte med at have opbygget velfærdsstaten. At alle har mulighed for at dygtiggøre sig uanset pengepungen har været en afgørende værdi i velfærdsstaten, skriver aktivisterne og fortsætter:

- Det er derfor et kæmpe svigt, når de nu er skyld i, at det ikke længere vil være muligt at tage en ny uddannelse. Det er ikke kun en masse enkelte studerende, der kommer i klemme. Det er vores fælles fremtid, der skades.

Underskriftsindsamlinger og politisk modstand

Siden 2010 er der ifølge Politiken blevet sparet i omegnen af 20 millarder kroner på uddannelse, og det har de studerende mærket. 

Aktivister har smidt sand foran Socialdemokratiet i protest mod uddannelsesloftet.
Aktivister har smidt sand foran Socialdemokratiet i protest mod uddannelsesloftet.
Foto: Presse

Derfor blev en underskriftsindsamling sat i værk for at stoppe loven, hvor mere end 80.000 danskere har udtrykt deres protest mod nedskæringerne.

- Folk har fået nok, uddannelsesloftet er det seneste i en række tiltag med det formål at presse studerende til at komme hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. Gangereglen presser folk til at starte tidligt, og fremdriftsreformen tvinger os til at komme hurtigt igennem. Der er meget kort tid til at beslutte sig til hvad man egentlig vil, og nu er der ikke engang mulighed for at vælge om. Det stresser én i forvejen presset ungdom, skriver aktivisterne.

quote Der er meget kort tid til at beslutte sig til hvad man egentlig vil, og nu er der ikke engang mulighed for at vælge om. Det stresser én i forvejen presset ungdom

Aktivister

Også fra politisk hånd har uddannelsesloftet skabt kritik. De Radikale har markeret, at landets uddannelsesprocedurer bliver regidt.

- Loven går stik imod alt, hvad vi burde gøre i dette her samfund. Vi har brug for, at folk kan flytte sig, gøre sig klogere og gør deres muligheder bedre. Så der her er hul i hovedet, siger tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik