Vil lagre overskydende el som fjernvarme i Øresund

Øresund kan lægge havvand til kæmpe anlæg, der kan forsyne hele København med varmt fjernvarmevand.

Et 2,5 kilometer langt bassin, der kan rumme flere millioner kubikmeter vand kan være svaret på den udfordring, hele energisektoren bokser med i øjeblikket – nemlig hvordan man skal lagre overskydende energi, så den kan forbruges senere.

Søborg-virksomheden European Energy står bag projektet Gigastore, som i dag præsenteres på en konference på Christiansborg. Ved at bruge overskydende strøm fra en stribe havvindmøller og solceller, der er placeret ved anlægget – som er tænkt placeret i Øresund ud for Refshaleøen og Prøvestenen – opvarmes vandet i lageret, når elpriserne er lave, og kan dermed forsyne hele København med fjernvarme.

 

Vandet kan ovenikøbet ligge i bassinet i månedsvis før det bruges, så i de stormfulde, men ikke særligt kolde efterårsmåneder kan der produceres varmt vand i massevis, som københavnerne så kan lune sig med senere.

quote Vi taler med flere andre kommuner om at lave testanlæg, og jeg vil tro, vi inden for 24 måneder er i gang med etableringen af det første anlæg

Knud-Erik Andersen, direktør for European Energy

Milliardinvestering - uden offentlig støtte

Dermed løser man problemet med overproduktion af vedvarende energi, som produceres i nogle ret tilfældige perioder – mens energi generelt forbruges i nogle meget faste mønstre. Det giver en overproduktion, som kan udnyttes med det nye anlæg, der samtidig kan fungere som rekreativt område og indgå i klimasikringen af København.

-  Der er ingen tvivl om, at det her kan blive meget stort. Vi taler med flere andre kommuner om at lave testanlæg, og jeg vil tro, vi inden for 24 måneder er i gang med etableringen af det første anlæg, sagde direktør for European Energy, Knud-Erik Andersen, da TV 2 Lorry omtalte projektet første gang for en måneds tid siden.

Projektet anslås at komme til at koste mellem tre og fem milliarder kroner. En investering, der ifølge European Energy ikke kræver offentlige støttekroner – hvis bare elagifterne ændres. Det vil firmaet derfor arbejde på. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik