Vestegnen bedst til at gøre ledige jobparate

Foto: Michael Bothager / Scanpix

Kommunerne vest for hovedstaden har stor succes med at få kontanthjælpsmodtagere i job, mens det i København står noget slemmere til.

Hvis to kontanthjælpsmodtager i Albertslund tager ind på jobcenteret i kommunen sammen, kommer den ene ud som erklæret jobparat. Det viser en undersøgelse fra den uafhængige tænketank Kraka.

Andelen af jobparate varierer meget i hovedstatsområdet, selv blandt kommunerne med lignende rammevilkår. F.eks er andelen af jobparate i Albertslund ca. to gang højere end i Brøndby eller København.

Kristine Vasiljeva, ledende økonom, Kraka

- Andelen af jobparate varierer meget i hovedstatsområdet, selv blandt kommunerne med lignende rammevilkår. F.eks er andelen af jobparate i Albertslund ca. to gang højere end i Brøndby eller København, siger Kristine Vasiljeva, der er ledende økonom ved tænketanken Kraka. 

Mere præcis ligger tallet i Albertslund på 52,6%, hvilket gør kommunen til landets femte mest succesfulde på området. Men i hovedstadsområdet bliver de alligevel overgået af hele tre kommuner.

Øverst på listen ligger Vallensbæk og Høje-Taastrup side om side, da de med 54,7% topper listen som de kommuner i landet, der procentvis erklærer flest kontanthjælpsmodtagere jobparate.

Læs også Rådgivning får flere handicappede i job

Nummer tre er en anden vestegnskommune nemlig Ishøj, som også scorer højt - 54,1%. Og det er stadig en kæmpe forskel ned til bunden af listen, hvor Københavns Kommune befinder sig på næstsidstepladsen, da kun hver femte bliver erklæret jobparat.

Vi skal have skabt en meget større synlighed om resultaterne. Kommunerne er i dag alt for dårlige til at lære af dem, der gør det godt.

Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesminister, Venstre

Hovedstaden er kun marginalt mere effektive end Brønderslev og Norddjurs, og landets største kommune må med sine 21,7% derfor tage til takke med en plads i bunden af listen.

Kraka vurderer, at hvis alle kommuner var ligeså gode som de bedste, eksempelvis Vallensbæk, ville yderligere 18.000 kontanthjælpsmodtagere på landsplan kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til Berlingske siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Venstre, at der ligger en skjult reserve i den store gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at være længst væk fra arbejdsmarkedet.

Læs også FOA om otte ugers ventetid på kontanthjælp: - Vanvittigt

- Vi skal have skabt en meget større synlighed om resultaterne. Kommunerne er i dag alt for dårlige til at lære af dem, der gør det godt, siger ministeren.

I Krakas analyse har de procentvise udregninger af kommunernes effektivitet taget højde for, at de ledige på kontanthjælp på mange områder er forskellige fra eksempelvis København til Gentofte.

Kommunernes tal for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, der erklæres jobegnede.

1. Vallensbæk 54,7%
2. Høje-Taastrup 54,7%
3. Ishøj 54,1%
4. Albertslund 52,6%
5. Frederiksberg 48,5%
6. Gladsaxe 45,5%
7. Greve 44,5%
8. Furesø 43,2%
9. Hillerød 42,6%
10. Tårnby 40,8%
11. Frederikssund 38,5%
12. Halsnæs 38,3%
13. Roskilde 37,3%
14. Lejre 36,8%
15. Egedal 36,4%
16. Solrød 35,7%
17. Køge 35,5%
18. Glostrup 35,3%
19. Rødovre 35,0%
20. Helsingør 34,2%
21. Ballerup 33,4%
22. Stevns 33,0%
23. Rudersdal 32,0%
24. Hørsholm 30,8%
25. Gentofte 30,5%
26. Herlev 29,0%
27. Brøndby 27,5%
28. Gribskov 27,3%
29. Holbæk 27,3%
30. Hvidovre 27,1%
31. Fredensborg 26,1%
32. Lyngby-Taarbæk 25,1%
33. Allerød 22,2%
34. København 21,7%