Verdens bedste job? Line skræmmer livet af børn i Tivoli

Efterårsferien står på gys og gru. Særligt for Line Hesdam, der står under Rutchebanen i Tivoli de næste uger for at skræmme børn og voksne.

Kranier, blodige tænder og høje børneskrig. 

Det lyder ikke ligefrem som de mest optimale arbejdsforhold. 

Men i tre uger om året er det, hvad 22-årige Line Hesdam lever med dagligt, når hun spiller skræmmemonster i Tivolis nye halloween-forlystelse 'Hospitalet'. 

quote Jeg blev for to år siden ramt i hovedet af en knytnæve fra en gæst

Line Hesdam, skuespiller

 

Line er faktisk både sminkør i Zoologisk Have og deruover lydbogsindlæser.

I tre år har hun dog samtidig været en del af Tivolis halloween-forlystelser. 

Det er et arbejde, som hun elsker, selvom det ikke altid har været lutter lagkage:

- Jeg blev for to år siden ramt i hovedet af en knytnæve fra en gæst, fortæller hun.

Slaget gav hende en hjernerystelse, som stadig påvirker hendes hverdag.

Hun er dog langt fra blevet skræmt af oplevelsen. 

- Det er en enkelt person, der er blevet sindssygt bange, så på den måde kan man jo også tage det som et kompliment, smiler hun.

- Det er en del af arbejdet.

Forlystelsen er en levende gyserhistorie

Tivoli har i år satset stort på deres nye oplevelse 'Hospitalet'. 

Forlystelsen er en fiktiv historie om et nu lukket hospital, som en del patienter og læger ikke nåede at forlade i tide.  

I stedet går de og spøger endnu.

quote Folk synes, jeg er ulækker, men det tager jeg jo som et kompliment

Line Hesdam, skuespiller

Ifølge Line Hesdam er det en lige så stor oplevelse at være på den anden side af skrigene, om man vil.

- Jeg synes, at det hele er lidt et menneskestudie, når man er herinde. For man får lov til at kigge på folks reaktioner dagen lang, og det, synes jeg, er rigtig interessant, siger hun. 

Hun drømmer om at gå på skuespillerskolen og derfor er 'Hospitalet' en rigtig god øvelse for hende. 

- Det er jo lidt en forestilling, kan man sige. Vi har nogle roller hver især, og der er lavet en scenografi, og der er nogle mennesker, der skal opleve det. Så derfor er det lidt som at spille en teaterforestilling, siger Line Hesdam. 

Skuespillerne får endda lov til at improvisere, så oplevelsen bliver unik for alle gæster.  

For at prøve 'Hospitalet' skal man have Turpas Plus, men så kan man prøve så mange gange, man har lyst til. 
For at prøve 'Hospitalet' skal man have Turpas Plus, men så kan man prøve så mange gange, man har lyst til. 
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Forlystelsen er tilgængelig under halloween i Tivoli indtil den 3. november 2019.

Du skal være fyldt 12 år for at prøve forlystelsen samt tilkøbe et Turpas Plus, som koster 295 kroner. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik