Venstrefløjens nye kamphane er fra Køge

Han var en gennemsnitlig fodbolddreng fra Køge.

Han drak bajere på Café O´Flanagans, og han var ligeglad med politik. Men så talte Villy Søvndal til ham. 

I dag står Jacob Mark i spidsen for SFs folketingsgruppe på Christiansborg.

Med den historisk lave støtte til partiet har han intet at miste. 

Derfor er han heller ikke bange for at gøre sig upopulær. Det skriver Politiken i dag.

Jacob Mark har erfaringer i bagagen. Han har boet i flere af de almennyttige boligblokke, der er i Køge. 

Og nu tager han sine erfaringer med til Christiansborg. 

SFs unge komet

Han er SFs unge komet. Kun få dage efter sin 18-års fødselsdag fik han en plads i byrådet i Køge. På det tidspunkt var det med hjælp fra den succes, som Villy Søvndahl fik. 

Partiet fik dengang et historisk godt valg. Og et par år senere blev han valgt til Folketinget. 

På det tidspunkt var der massiv vælgerflugt. Kun een gang i partiets historie blev  der valgt så få medlemmer ind. 

Jacob Mark siger:

- Det var ubehageligt at komme ind , efter så stor en vælger - og medlemstilbagegang. Men så gik det op for mig, at vi ikke har noget at miste. Vi skal bare lave den politik, som vi tror på. Vi skal ikke være så bange. 

Bannerfører for en ny kurs

I dag er Jacob Mark 25 år gammel. Han er bannerfører for en ny kurs på udlændingespørgsmålet. En kurs som placerer SF midt mellem strammerpartierne og venstrefløjen.

Senest har han skullet forsvare sin støtte til Støjbergs omdiskuterede asylnødbremse. En nødbremse som i nødstilfælde skal bruges til at lukke grænsen for asylansøgere. Også de uledsagede børn.

Sent torsdag måtte han som gruppeleder så endnu engang ud og forklare en kursændring i partiets politik. Dennegang handlede det om, hvorfor pertiet har sluttet sig til venstrefløjens kritik, og har trukket sin støtte til nødbremsen.

Tumult er en naturlig del af politik

​Men Jacob Mark ser tumulten om partiets beslutninger, som en naturlig del af det at føre politik. Han siger:

- Jeg bryder mig ikke om politikere, der nedtoner uenigheder i partiet. For selvfølgelig er der også uenigheder der. Jeg vil hellere erkende, når vi er uenige. Derfor er jeg også glad for at bruge en vendning som "Hvad tænker I ?", når jeg snakker med medlemmerne. 

- Og jeg prøver selv at være konstruktiv, og jeg prøver at lade være med at hakke på mine modstandere. Men det er skidesvært.