Stor messe viser vej: Unge med særlige behov skal også have en uddannelse

Den store uddannelsesmesse Specialkompasset byder i de her dage hundredevis af unge med handicap og psykiske diagnoser indenfor til en afklarende snak om fremtiden.

Unge med handicap eller psykiske diagnoser, følger sjældent den gængse vej igennem uddannelsessytemet ved at vælge gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. 

Derfor kan det skabe forvirring, når man skal beslutte sig for, hvordan man ser sin egen fremtid udvikle sig. 

Uddannelsesmessen Specialkompasset tager i de her dage imod hundredevis af unge med særlige behov, og den skal netop skabe klarhed om de mange valgmuligheder.

En bred palet 

Det er de såkaldte STU'er - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - som henvender sig specielt til unge med fysiske eller psykiske hindringer. Det er dem, som deltager på Specialkompasset og byder sig til for de unge.

Efterhånden kan en bred palet af fagskoler tilbyde en uddannelse der både udvikler faglige og personlige kompetencer, lige fra tv-produktion hos TV Glad til landbrugsnørderi på en jordbrugsskole.

På messen deltog 17-årige Frederikke Liengaard, som lige nu går på en specialefterskole og snart skal videre i systemet.

Frederikke Liengaard har atypisk autisme og en særlig interesse for spiludvikling og 3D-modellering.

Der er masser af muligheder for unge med særlige behov. 

- Jeg har hørt meget om de forskellige STU'er i dag, og jeg tror det bliver rigtig svært at vælge, hvilken en jeg skal gå på, fordi der er så mange gode, siger hun.

Det frie uddannelsesvalg

De særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser blev politisk vedtaget tilbage i 2007. Landsforeningen LEV kaldte beslutningen epokegørende, fordi unge udviklingshæmmede for første gang fik et retskrav på en tre-årig ungdomsuddannelse.

Formålet med Specialkompasset, her mere end ti år senere, er ifølge STU-foreningen Cosentio, at vise hele den mangfoldighed af STU steder der eksisterer i dag.

- På landsplan er der over 200 STU steder, og der alt lige fra It, til landbrug, til noget der er mere erhvervsrettet eller mere bogligt. Det er faktisk næsten kun fantasien der sætter grænser, fortæller Morten Overgaard-Dahl, der er faglig sekretær i consentio.

Selvom erfaringen ifølge consentio er, at STUerne giver rigtig god mening, fordi de unge lærer meget andet end et fag, så oplever de en problematik omkring den kommunale opbakning på området.

- Problematikken består i, at muligheder meget afhænger af, hvor man bor henne. Der er ikke det helt frie valg. Fordi det er en kommunal uddannelse, skal kommunen betale og ofte ser de jo også økonomisk på det. Der ser vi nogle gange nogle afslag, siger Morten Overgaard-Dahl.

Specialkompasset er åbent for besøgende d. 19 og 20 september. Onsdag havde messen mere end 1200 besøgende allerede i løbet af formiddagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik