Uber-chauffører skifter selskab

Selskabet Mover melder om stor tilstrømning af chauffører fra Uber.

I stedet for at fragte mennesker vælger mange chauffører fra Uber nu at skifte selskab og i stedet fragte ting.

Det skriver Berlingske Business lørdag.

I kølvandet på den megen ballade om kørselstjensten Uber er mange af de 1000 chauffører angiveligt flygtet over til kurerfirmaet  Mover.

Mover bygger på samme koncept som Uber.  Men Mover fragter alene ting eller dokumenter. Og det er ikke underlagt samme stramme regulering, som når man, som i Ubers tilfælde, fragter mennesker.

- Vi regner med, at flere vil melde sig efter fredagens dom, siger Movers administrerende direktør, Martin Christian Hansen, til avisen.

Fredag blev seks Uber-chauffører i Københavns Byret kendt skyldige i at køre taxikørsel uden tilladelse i en bil, der ikke er godkendt til taxikørsel.

Tre chauffører blev idømt bøder på 2000 kroner, en på 3000, en på 3500 og en enkelt på 6000 kroner.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik