Over 64 millioner. Så stort var Tivolis overskud i 2015, og det er rekord.
- Vi havde ikke bare mange gæster i 2015. Vi havde også meget tilfredse gæster, der gerne ville bruge deres tid og penge i Tivoli, siger administrerende direktør Lars Liebst i en pressemeddelelse.
Tivoli har de senere år arbejdet for at udvide sæsonen og få gæster i haven på alle tider af året ved blandt andet at holde halloween- og juleåbent. Desuden har tivoli udvidet aktiviteterne i Glassalen og Koncertsalen og satset på et online-kasino.
Den 6. april åbner Tivoli så for endnu en sæson, og det er med forventning om samme økonomiske succes som den forrige.