Tidligere michelin-kok på Christiania-cykel til Milano

Andreas Riis laver ikke meget mad for tiden. Til gengæld vil han - med sine to hunde - cykle til Italien på sin Christiania-cykel.

Den tidligere Michelin-kok Andreas Riis er hårdt ramt - både psykisk og økonomisk - efter han for nylig gik ned med sin restaurant, Dal Bastardo.

Så nu har han sat sig for at fragte sig selv og sine to elskede hunde de 1500 kilometer til sit fødeland, Italien, i en Christiania-cykel. 

Uden penge, men med en stor tro på medmenneskelighed.

Andreas Riis mistede alt, da restauranten lukkede. Og nu bruger han alt, hvad han har, på at afbetale sin gæld på knap en halv million kroner. 

Turen til Italien skal derfor tilbagelægges uden en eneste krone på lommen.

Hundene skal skiftes til en tur på ladet, så kokken regner med at kunne tilbagelægge 100 kilometer om dagen - hver dag i to uger.

Andreas Riis tager afsted på mandag, og du kan følge - og støtte - turen til Italien på Facebook-siden Carriage of Love.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik