Telefonstorm på pladsanvisningen: Nyt system på vej i København

Flere hundrede daglige opkald fra nervøse forældre får nu København til at lave et nyt bookingsystem til daginstitutioner.

På pladsanvisningen til daginstitutioner i Københavns Kommune får de hver dag flere hundrede opkaldt fra pressede forældre, der ikke ved, om de kan få deres børn passet il tiden eller ej.

- Det er svært at gennemskue, hvornår man har en plads, og hvordan ventelisten er sat sammen, siger den nybagte mor, Mette Jakobsen til TV 2 Lorry.

Mange har det tilsyneladende ligesom Mette Jacobsen. Derfor arbejder Københavns Kommune nu for at indføre et it-system, som gør pladsreservationen mere overskuelig. 

- I dag kan man ikke planlægge sit barselsforløb i lige så høj grad, som man godt kunne tænke sig. Ret sent i processen kan man risikere at skulle tænke om, fordi behovsdatoen kommer før pladsen, siger Thor Larsen, leder af pladsanvisning i Københavns Kommune. 

Erfaring fra Gentofte

Med det nye system kan man i stedet for et nummer i køen booke en plads på den dato, man skal bruge pladsen.

Et sådan system har de allerede i Gentofte Kommune.

- Vi har store forventninger. Vi har ledt efter et sådan system i nogle år, men har først nu fundet en leverandør, siger Thor Larsen.

Systemet i København skal være klar i slutningen af 2017 eller begyndelsen af 2018.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik