Syrienskriger fra Ishøj: Pizzabager for retten i spektakulær sag

For første gang er en dansker tiltalt for at lade sig hverve til Islamisk Stat. Den spektakulære retssag mod en 24-årig pizzabager begynder torsdag.

For første gang nogensinde er en dansker tiltalt for at lade sig hverve af terrororganisation Islamisk Stat.

Den tiltalte, der tidligere har arbejdet på et pizzeria og bor i Ishøj, er en ad de første, der har fået frataget sit pas og har fået forbud mod at forlade Danmark, skriver Ritzau.

Anklagen går blandt andet på, at han "i mindst et tilfælde indrejste i Syrien, og der lod sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat".

Der er dog ikke nogen beviser for nogen af delene, oplyser forsvareren, der også siger, at hans klient nægter sig skyldig i alle forhold.

På grund af sagens spektakulære omdrejningspunk, er der derfor lagt op til en lang og ophedet retssag, da straffesagen, der skal for Retten i Glostrup, er principiel.

Ifølge den tiltaltes forsvarer, advokat Janus Malcolm Pedersen, er der meget på spil for alle parter i sagen.

- Jeg frygter, at det bliver en grim sag forstået på den måde, at den risikerer at blive afgjort på følelser, siger advokaten til Ritzau.

Derfor fremsætter forsvaren allerede nu en appel om, at retten skal fokusere på den konkrete bevisbyrde mod den tiltalte - og ikke holdninger.

- I modsætning til andre straffesager vil anklagemyndigheden formentlig forsøge at fokusere på min klients person og på at fremstille et særligt portræt af ham: Nemlig at han skal have sympati for Islamisk Stat, siger Janus Malcolm Pedersen til Ritzau.

Derfor frygter Pedersen, at han hurtigt vil komme "bagud på point" overfor retten.

- Islamisk Stat har ingen sympati i vesten, især ikke efter Paris og Bruxelles, men det bør ikke føre til, at man slækker på de almindelige krav til beviser, siger han og tilføjer:

- Man bør ikke dømme folk for deres sympatier, men for deres handlinger.

Et af de beviser, som anklagemyndigheden formentlig vil bruge mod den tiltalte, er en række lækkede dokumenter fra Islamisk Stat.

Her optræder mindst 1736 syrienkrigere, heraf 12 danske og angiveligt også den 24-årige tiltalte, har Politiken tidligere skrevet.

I Retten i Glostrup er der blevet indkaldt til hele 15 retsmøder, ligesom der er indkaldt cirka 20 vidner. Udover det forhold, at lade sig hverve af en terrororganisation, er manden desuden tiltalt for at betale få brændt et pizzeria, for at hylde Omar Adel Hamid el-Hussein og for andre forhold, beretter Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik