Supersygehuset i Køge: Arkitekter fyret efter overskridelse

Et arkitektfirma og et ingeniørfirma er fyret som rådgivere, fordi de vurderer, at projektet bliver 350 mio dyrere end planlagt

Arkitektfirmaet C.F Møller og de to ingeniørfirmaer Rambøll og Alectia blev i dag fyret som rådgivere på det kommende supersygehus i Køge. Årsagen er, at en ny vurdering fra firmaerne viser, at projektet vil blive 350 millioner kroner dyrere end oprindeligt beregnet.

- Vi har bestilt en vare. Nu kommer leverandøren og fortæller, at de ikke kan levere den til aftalt pris.  Defor vælger vi at vise rettidig omhu og sige nej tak,  formand for Region Sjælland Jens Stenbæk (V) til TV 2 Lorry.

Regionen kunne også have valgt at fortsætte med byggeriet med de nuværende rådgivere og enten betale flere penge eller skrue ned for ambitionerne i det fire milliarder kroner dyre projekt.

Men regionsrådets politikere tror stadig på, at det oprindelige projekt kan realiseres, selvom deres rådgivere nu har sagt, at det vil sprænge budgettet med et trecifret millionbeløb.

- Vi vil ikke have en skrabet model af det, vi har bestilt. Vi vil have den fulde vare og ikke en, der kun lever op til noget af det vi aftalte, da vi satte projektet i gang, Jens Stenbæk (V).

De nye vurderinger viser også, at projektet vil dække et 23.000 kvadratmeter større areal end det oprindelige. Også den vurdering vil regionen have andre til at se på.

- Vi har talt med udenlandske eksperter som siger, at man godt kan gøre det på en anden måde, så det ikke behøver at fylde så meget, siger regionsrådsformanden til TV 2 Lorry.

Nu bliver projektet forsinket et halvt år, fordi der skal gennemføres en ny udbudsrunde.

- Vi kan formentlig ikke indhente al den tid vi taber, inden sygehuset skal stå færdigt i 2020, men vi håber, vi kan indhente noget af den. Det afgørende for os, er at der er styr på økonomien og at vi får et rigtigt supersygehus ikke en discountudgave, siger Jens Stenbæk.

Max Karlsson, der er formand for konsortiet bestående af C.F. Møller, Rambøll og Alectia bekræfter tirsdag overfor TV 2 Lorry, at Region Sjælland vil stoppe samarbejdet med de tre firmaer. Han tilføjer, at konsortiet er i en konstruktiv dialog med Region Sjælland om, hvordan man får standset aftalen.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik