Supersygehus: Naboer bekymrede for fremtiden

Lodsejere og naboer til det kommende supersygehus i Hillerød er bekymrede for fremtiden.

Region Hovedstaden gør nu klar til at forhandle med syv lodsejere om køb af 31 hektar jord, hvor Nyt Hospital Nordsjælland skal opføres. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Men nogle af de seks private lodsejere - den syvende er Hillerød Kommune - er bekymrede over udsigten til, at de må afgive jord.

- Min ejendom ligger både indenfor og udenfor projektområdet. Jeg er bekymret for, at resten af min ejendom bliver usælgelig, hvis noget af den går fra til hospitalet, siger Liselotte Marie Buhl, der er en af de seks privat lodsejere.

I næste uge skal regionspolitikerne så tage stilling til, om de vil bevillige de 26,4 millioner kroner, som regionen har fået vurderet jorden til.

Forhandlingerne med lodsejerne går i gang, så snart Hillerød Kommune vedtager lokalplanen for hospitalet.

- Vi har været i dialog med lodsejerne, senest har vi i marts orienteret om, at vi har vurderet ejendommene, og der er aftalt et møde i juni måned. Vi kan ikke gøre noget før lokalplanen foreligger, da den er nødvendig, hvis det kommer til ekspropriationer. Vi ønsker en god proces, og jeg mener ikke der er noget i vejen for, at vi kan lande aftalerne, siger vicedirektør Henrik Schøtz, Nordsjællands Hospital til Frederiksborg Amts Avis.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik