Storbrand i Taastrup: Mindst 16 biler afbrændt

Bilbrand i Taastrup Foto: alarm112danmark.dk

Bilbrand i Taastrup Foto: alarm112danmark.dk

Bilbrand i Taastrup Foto: alarm112danmark.dk

1 af 3

En storbrand startede tidligt i morges i hos en brugtvognsforhandler i Taastrup. Beredskabet er fortsat i gang med slukningsarbejdet på stedet.

 storbrand har hærget i et industrikvarter i Taastrup tidligt onsdag morgen.

Det bekræfter vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Jens Møller, overfor TV 2 Lorry.

- Vi ved ikke så meget om det endnu. Men vi fik en anmeldelse om branden klokken 04.48 i morges. Her ringede en lokofører fra DSB til os og oplyste, at han havde set en brand i Taastrup, siger vagtchefen.

Pt. er seneste melding, at vi er oppe på 16 udbrændte biler og yderligere flere skadede biler

Jens Møller, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

Ifølge Københavns Vestegns Politi konstaterer de, da de ankommer til stedet, at der er ild i mindst otte biler.

- Pt. er seneste melding, at vi er oppe på 16 udbrændte biler og yderligere flere skadede biler, siger vagtchefen.

De mange biler, der er udbrændte, står hos en brugtvognsforhandler i industrikvarteret i Taastrup ved Rugvænget.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, men bekræfter overfor TV 2 Lorry, at de nu vil udføre tekniske undersøgelser på stedet.

- Vi ved ikke, hvad årsagen til branden er, så vi kan ikke sige, om den er påsat. Vi laver nogle tekniske undersøgelser, og så leder vi efter vidner, der kan have set noget, siger Jens Møller og fortsætter:

- Så hvis nogen har set noget, må de meget gerne kontakte os. 

Bilbrand i Taastrup Foto: alarm112danmark.dk

Vagtchefen har endnu ikke det fulde overblik over situationen på branden, og derfor har politiet endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der skal indsættes hunde i området for at lede efter en gerningsmand.

Ser efter sammenhæng med andre bilbrande

Politiet har valgt at samle efterforskningen af flere bilbrande under samme efterforskningsleder. Det gør de for at lede efter eventuelle sammenhænge mellem de mange brande, der har hærget i Københavnsområdet siden slutningen af august.

Det er klart, at man ser på, om der er en sammenhæng. Vi ser som udgangspunkt på, om de er påsatte

Jens Møller, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

- Det er klart, at man ser på, om der er en sammenhæng. Vi ser som udgangspunkt på, om de er påsatte. Det er jo ikke normalt, at biler bare går i brand, så selvfølgelig er det en af de teorier, som vi efterforsker ud fra, siger vagtchef Jens Møller.

Københavns Vestegns Politi er fortsat på stedet, hvor branden endnu ikke er helt slukket.

- Det sidste jeg hørte, det var, at vi stadigvæk var derude, og branden endnu ikke var helt slukket men tæt på, siger Jens Møller.