32-årig kvinde dræbt af flere knivstik i park

Politiet søger vidner til knivdrab i Elverparken i Herlev.

En 32-årig dansk kvinde er fredag aften blevet knivdræbt i Elverparken i Herlev.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Se mere fra LocalEyes her

Politiet modtog klokken 19.20 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i parken. Ved politiets ankomst til stedet blev kvinden erklæret død af en akutlæge.

- Hun er ramt af flere knivstik flere steder på kroppen, siger vagtchef Thomas Christensen til TV 2 Lorry. 

 
 
Foto: Google Maps / TV 2 Lorry

Københavns Vestegn Politi vil gerne høre fra vidner, der har har set eller hørt noget omkring gerningsstedet mellem klokken 18.50 og 19.20 fredag aften. 

- Knivstikkene burde næsten ikke kunne ske, uden at der er sket en form for tumult. Hvis der er nogen, der har hørt råberi eller set et slagmål, vil vi meget gerne høre fra dem, siger vagtchefen til TV 2 Lorry.

Han kan endnu ikke sige noget om motivet bag knivdrabet. 

Vagtchefen vil ikke kommentere, om politiet har mistænkte i sagen, eller om den 32-årige kvinde er kendt af politiet i forvejen.

Parken ligger i et beboelsesområde og nær en folkeskole. 

Vidner kan kontakte politiet på 114.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik