Stor demonstration mod sne: Lad os bekæmpe kulden

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Årets første snevejr har ramt hovedstaden, og det huer ikke mange, der bakker op om stor demonstration på Rådhuspladsen.

Et spøgelse går gennem Europa.

Sådan starter beskrivelsen i en Facebook-begivenhed, der har overskriften 'Demonstration mod sne i november'. 

De første snefug har ramt Københavns jord. Vi må stoppe dem før de for alvor slår ned på vores danske værdier, lyder det videre. 

Læs også Sne på vej: Autoværkstederne har rygende travlt

Teksten er skrevet i satirisk tone og drager paralleller til politiske emner, og det kan være årsagen til, at mange finder begivenheden morsom. 

Ellers er folk bare godt trætte af sne og kulde. 

I skrivende stund har cirka 2500 mennesker i hvert fald vist interesse for demonstrationen, der efter sigende finder sted 16. november på Rådhuspladsen i København. 

 

 

Skal man tro arrangørerne, så er det ikke vintervejret i sig selv, der er irriterende. Det er mere tidspunktet. 

Om en måned vil vi velkomme dem (vinteren, red.) med åbne arme, vanter og snestøvler. Men her sætter vi grænsen! Sne i november?! Det er uacceptabelt!!!

Du kan tilmelde dig løjerne her.

TV 2 Lorry opfordrer dig til at huske varmt tøj. 

Vi følger naturligvis sagen.