Status på stormen i Nordsjælland: Politiet takker borgerne for god pli

00:19

Hornbæk Havn er oversvømmet. Færdsel på havnen frarådes. Localeyes.dk

Frederikssundsbroen lukkede for al kørsel kl 01.45. Beredsskabskabet og hjemmeværnet arbejdede sent på natten med barrikader på Frederikssundsbroen, men så sig nødsaget til at lukke broen. Foto: Martin Sylvest - Scanpix

1 af 2

De få meldinger om stormskader tyder på, at borgerne har lyttet til de råd om sikring mod vind og vand, skriver Nordsjællands Politi

Status klokken 10.58:
Landets politikredse melder samstemmigt ind, at de værste konsekvenser ved stormen Urd har været væltede træer, høj vandstand og mindre alvorlig materiel skade på huse og biler, skriver TV2. Dermed er ingen mennesker kommet til skade - undtagen en enkelt mand, der blev skyllet i Hanstholm Havn. ​

Status klokken 08.24:
DMI varsel om vindstød af stormstyrke udsendt 27. december 2016 06:29 gældende for Nordvestsjælland, Helsingør, Halsnæs og Gribskov ophører. Stormen er altså aftagende, selvom beredskabet stadig kæmper med vand. 

På det seneste møde i Den Lokale Beredskabsskab i Nordsjælland er status, at situationen er under kontrol, men fortsat følges.

Nordsjællands Politi har afspærret havnearealerne for al færdsel på samtlige havne langs Øresundskysten.

Det drejer sig blandt andet om havnene i Nivå, Rungsted, Slettet, Vedbæk, Espergærde og Snekkersten.

Til TV 2 oplyser pressekonsulent Henriette Døssing, at man på grund af høj vandstand ikke kan se hvor kajen slutter og havnebassinet begynder og at afspærringen sker af frygt for at personer eller biler ved et uheld ender i vandet.

I Kulhuse er 15-20 sommerhuse på Skovengen oversvømmet.

Der holdes særligt øje med Hyllingeriis, da vandstanden er stigende.

Læs også Villakvarter er truet af vand: Der er gået hul på dæmning

Folk har efterkommet de mange råd, som både politiet og andre myndigheder er kommet med

Henriette Døssing, Nordsjællands Politi

De få meldinger om stormskader tyder på, at borgerne har lyttet til de råd om sikring mod vind og vand, som flere myndigheder er kommet med.

- Tak for det, skriver Nordsjællands Politi. 

Pressekoordinator Henriette Døssing udtaler desuden til Ritzau tirsdag morgen, at det kan være en af grundene til, at ingen er kommet til skade

- Folk har efterkommet de mange råd, som både politiet og andre myndigheder er kommet med før stormen - om hvordan man sikrer hus og hjem bedst mod stormskader og vandskader, siger hun.

Hjemmeværnet takkes ligeledes i et tweet tirsdag morgen. 

Ingen danskere er umiddelbart kommet alvorligt til skade under stormen. 

Læs også OVERBLIK: Sådan påvirker stormen Urd trafikken