Sporarbejde på Køge Bugt-banen i weekenden

Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix

Mens sporene er lukket, vil der køre busser på strækningen. Der vil desuden forekomme støj fra arbejdet.

Sporarbejdet på Køge Bugt-banen er stort set afsluttet.

Banedanmark mangler nu kun at justere sporene og lægge skærver på strækningen mellem Vallensbæk og Hundige.

Arbejdet kommer til at foregå fra lørdag den 26. november kl. 20.00 til mandag den 28. november kl. 04.00, og i det tidsrum vil der ikke køre S-tog mellem Åmarken og Hundige.

Morgentrafikken mandag morgen burde igen glide som smurt i næste uge. 

Læs også Solrød-borgmester møder DSB om problemer på Køge Bugt-banen

Der vil forekomme støj fra arbejdet i den pågældende weekend, og Banedanmark har udsendt naboinformation til de borgere, der bor tættest på banen.

Mens sporene er lukket, vil der køre busser på strækningen mellem Åmarken og Hundige.

Du kan eventuelt tjekke rejseplanen for nærmere indformation om afgange og ankomster. 

Sporarbejde på Køge Bugt-banen

I sommeren 2016 startede en omfattende fornyelse af Køge Bugt-banen. 

Mellem Køge og Hundige er der udskiftet skinner og sveller, og hele 23 broer på strækningen er repareret.

Tilbage står arbejdet med at udskifte kørestrømsanlægget på strækningen. Der vil være enkelte afsluttende arbejder efter sporarbejdet i form af svejseopgaver, justeringer og spændingsudligning. 

Arbejde på kørestrømsanlægget vil fortsætte i nattetimerne helt frem til udgangen af 2017, men vil ikke genere den daglige togdrift på strækningen.