Splid om sygehuse: Hvor langt vil du køre for behandling?

Uenighed mellem SF og Liberal Alliance om, hvordan regionen skal løse problemerne på sundhedsområdet.

Mangel på sengepladser, stressede sygeplejersker og hospitalslukninger.

Det er nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden står overfor. Folketingspolitikerne er vigtige for at komme de udfordringer til livs. 

- Problemet er, at man lukker sygehuse allerede inden, man har sat spaden i jorden til et supersygehus. Det er dybt kritisabelt, og det bør man koordinere meget bedre, siger May-Britt Kattrup, sundhedsordfører i Liberal Alliance, til TV 2 Lorry. 

Hun mener, at det er en god ide at samle ekspertise og faglighed på supersygehuse, men kun hvis det sker i et tempo, så det ikke går ud over borgerne.

quote Man kan give en meget bedre behandling, hvis ekspertisen samles. Så må man køre lidt længere for at få den optimale behandling.

May-Britt Kattrup, Sundhedsordfører, Liberal Alliance

Hos SF, er man generelt postivt stemt overfor at samle ekspertise i form af supersygehuse. Der er dog en væsentlig bekymring ved at centralisere sundhedsvæsnet.

Vidensdeling skal sikre sygeplejerskerne bedre vilkår

Køge Sygehus kom for få måneder siden i søgelyset da det kom frem, at sygehusets sygeplejersker havde så travlt, at de simplethen ikke havde tid til at vaske hænder mellem patientbesøgende.

quote Man har lukket gode og velfungerende hospitaler, og det synes jeg er problematisk. 

Jacob Mark, Gruppeformand, SF

Spørger man May-Britt Kattrup er det da også nødvendigt at kigge på arbejdsforholdende.

- De arbejder en vis legemsdel ud af bukserne, og alligevel så går de hjem og er kede af det og frustrerede over, at de ikke kan tilbyde patienterne den service, som de bør have, siger hun til TV 2 Lorry.

Den liberale politiker foreslår, at man gør op med bureakratiet og at hospitalerne bliver bedre til at dele viden på tværs af regionen.

Jacob Mark er enig i bekymringen om de travle sygeplejersker.

- Sygeplejerskerne farer rundt fordi der ikke er nok af dem. Der kommer desuden flere ældre og flere syge, så hvis vil vil følge med og sikre de syge et godt tilbud så er man  nødt til at have ansatte nok, siger han til TV 2 Lorry. 

I aften klokken 19.55 skal ni folkevalgte politikere fra hver deres parti diskutere vigtige emner i debatprogrammet, Cristiansborg Hva´nu. Her skal May-Britt Kattrup diskutere om mulige løsninger sammen med SF´s Jacob Mark og den konservative politiker Mette Abildgaard. Her skal de tre politikere diskutere sundhedsvæsnet i hovedstadsområdet.

Du kan også se debatten live på vores Facebookside.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik