Socialborgmester: Fortsat brug for nyt behandlingstilbud

Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S) er fortrøstningsfuld over for at finde en ny model efter at regeringen har trukket lovforslag.

Det vækker ærgrelse på Københavns Rådhus, at fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) onsdag har valgt at trække et lovforslag, som skulle introducere et ny type behandlingstilbud til farlige psykisk syge.

Beslutningen kommer efter massiv kritik fra en stribe organisationer, blandt andet Lægeforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter.

Organisationerne mente at forslaget ville være for vidtgående i forhold til personalets mulighed for at udøve tvang og låse patienter inde, som ikke psykotiske. Det vil være i strid med menneskerettighederne, lyder kritikken.

- Det er kompliceret

Dele af kritikken forstår Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S) godt.

- Når man laver nye institutionsformer og skal have det gennemtænkt juridisk, menneskeligt og behandlingsfagligt, så er det kompliceret, siger han, der ærgrer sig over, at forslaget nu er smidt i skraldespanden.

- Jeg er selvfølgelig ked af, at det nu ser ud til, at nogle af svarene på, hvad der skal til for at de her mennesker får nogle bedre tilbud end de har i dag - og de rent faktisk kan blive indlagt, når de har brug for det, jo ikke går væk – og dermed er jeg også bekymret for om det nu bliver nu forsinket, siger han til TV 2 Lorry.

Han er dog optimistisk i forhold til at finde en ny løsning.

- Når jeg ser hvad Karen Ellemann siger, har jeg en tro på, at man stadig leder efter en løsning. Jeg kan jo se, at hun stadig er enig i, at der skal etableres en institutionsform, hvor den kommunale socialpsykiatri og det regionale behandlingspyskiatri mødes i en stærkere sammenhæng end den er i dag, siger han.

Man skal kunne være på tilbudet i længere tid

Og det er der hårdt brug for, mener Jesper Christensen.

- Vi har brug for et tilbud, der rummer en kombination af det, som socialpsykiatrien kan - et sted, man skal være i længere tid, men hvor man omvendt skal have den rette psykiatriske behandling. Der skal være lægekapacitet til stede, og man skal kunne have et liv på de her botilbud, som også gør, at man kan være der i længere tid, siger han.

Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann vil i den nærmeste fremtid drøfte hvad der nu skal ske på området med forligspartierne bag aftalen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik