Skuespilleren Claus Ryskjær er død

Manden med den store stemme og lige så store temperament, Claus Ryskjær, er død. Han blev 71 år.

En af Danmarks helt store revykunstnere og skuespillere, Claus Ryskjær er død. 

Det skriver Politiken.dk. 

Ryskjær var især kendt for sit mangeårige makkerskab med Ulf Pilgaard og Lisbeth Dahl og for sin lange og tro tjeneste på revyscenen på Bakken i Klampenborg. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Claus Ryskjær var født på Frederiksberg og blev i 1964 optaget på Privatteatrenes Elevskole.
Claus Ryskjær var født på Frederiksberg og blev i 1964 optaget på Privatteatrenes Elevskole.
Foto: Scanpix

Men i de seneste år trak Claus Ryskjær sig tilbage fra rampelyset. Blandt andet på grund af sceneskræk. 

Siden 2008 nød han sit otium i hjemmet i Birkerød. 

Claus Ryskjær var født på Frederiksberg og blev i 1964 optaget på Privatteatrenes Elevskole.

Han debuterede i 1966 på Ungdommens Teater og fik sit helt store gennembrud som skuespiller i rollen som Nuser i "Radiserne". Mange vil også huske hans medvirken i teaterforestillinger som "Den grønne Elevator" og "Ægtemand på deltid". 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 I tæt samspil med kollegerne Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl skabte han mindeværdige indslag, sketches og typer i ikke mindst de årlige Cirkusrevyer samt i komedier på især ABC Teatret på Frederiksberg - en indsats i den vanskelige lystspilgenre, der altid vil blive stående i dansk scenekunst.

Man kunne også opleve Claus Ryskjær på TV, blandt andet i "Huset på Christianshavn" og i satireserien "Så gikk".

Han medvirkede desuden i mindre roller i en lang række danske film - i de senere år står mindet om en stærk indsats i rollen som stikkeren Væsel i DR's kriminalserie "Edderkoppen" tilbage". 

Ryskjærs sidste rolle var i forestillingen "Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde" på Aveny Teatret i 2007.

Året efter fortalte Claus Ryskjær, at han ikke længere havde lyst til at stå på en scene - sceneangsten sled - og han valgte derefter at gå på pension.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik