SF: Hospitalerne sejler - minister må sikre løsning nu

Efter overlægernes opråb til politikerne om hospitalernes tilstand kræver SF handling fra sundhedsministeren.

Overlægerne på Region Hovedstadens hospitaler bakker i dag op om Morten Hedegaard, klinikchef og overlæge på Rigshospitalets Obstetrisk Klinik, der sagde op i protest mod arbejdspresset på hospitalets fødeafdeling.

Opråbet får nu SF til at kræve handling fra regeringen.

- Vi må finde en akutløsning på problemerne på hospitalerne her og nu, siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF i Folketinget, til TV 2 Lorry. 

 

quote Vi må finde en akutløsning på problemerne på hospitalerne her og nu

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører, SF

Overlægerne skriver i deres opråb, at kommende besparelser i personalebudgettet vil føre til forringelser i kvaliteten af behandlingen.

SF: Flere penge

- Det glæder mig, at det ledende personale nu siger det samme, som deres medarbejdere har sagt i længere tid, siger Kirsten Normann Andersen med henvisning til meldinger fra bekymrede jordemødre og sygeplejersker. 

Dagens opråb kommer i forlængelse af Morten Hedegaards opsigelse fra Rigshospitalet, hvor han er fødselschef. Opråbene fra lægerne kræver et svar fra sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, mener SF, der derfor har kaldt Venstre-ministeren i samråd. 

- Ministeren skal komme med en løsning, hvor der tilføres midler her og nu. Vi må anerkende, at der skal være det nødvendige personale på hospitalerne, siger Kirsten Normann Andersen.

SF's spørgsmål til sundhedsministeren

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen fremadrettet vil sikre rimelige og ordentlige forhold på landets fødselsafdelinger i en tid med stigende fødselstal og en bebudet lav offentlig vækst på 0,3 pct.?

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik