Se listen: Så stor er gælden i din kommune

Du kan her få et overblik over, hvor meget borgerne skylder kommunerne i de 34 kommuner, der ligger i TV 2 Lorrys sendeområde

Kommunerne i Hovedstadsområdet har hver især mange millioner kroner til gode, som borgerne skylder dem. 

I eksempelvis Københavns Kommune har man sendt 745 millioner kroner til inddrivelse hos Skat, i Helsingør er tallet 66 millioner kroner, og i Køge er gælden på 72 millioner kroner. Men det lykkes langt fra altid at få pengene hjem

Samlet set har de 33 kommuner i Lorrys område en gæld på lidt over 1,8 milliarder kroner. Og det er kun den gæld, som er sendt til inddrivelse hos Skat. Beløbet kan reelt set være højere, fordi kommunerne selv kan have beholdt dele af gælden. 

Det er tilfældet i Allerød Kommune. Her har man sendt 2,5 millioner kroner til inddrivelse hos Skat, men i virkeligheden er borgernes gæld til kommunen fire gange så høj. Til TV 2 Lorry oplyser Allerøds borgmester, Jørgen Johansen, kons., at borgernes gæld til kommunen ligger på omkring 11 millioner kroner.

Skatteministeren har spillet fallit

Allerøds borgmester har fået nok af både Skats inddrivelsessystem og Venstres skatteminister Karsten Lauritzen.

- Jeg synes i grund og bund, at ministeren har spillet fallit, når der er en samlet gæld til kommunerne på 100 milliarder (på landsplan, red.). Jeg foreslår, at kommunal gæld kommer tilbage til kommunerne, så vi kan inddrive det, som vi tidligere har gjort med succes, siger Jørgen Johansen. 

- Vi er sikre på, at vi kan gøre det bedre. Vi er tæt på borgeren, og modsat Skats store system er vi tæt på og kan hjælpe de borgere, der står med en uoverskuelig gæld.

Borgernes gæld til kommunerne er vokset støt, siden Skat i efteråret 2015 lukkede ned for det skandaleramte inddrivelsessystem EFI.

Skatteminister Karsten Lauritsen er derfor villig til at drøfte med kommunerne, hvordan man fremover skal inddrive gæld.

- Det må staten tage bestik af, og det må KL og kommunen naturligvis tage bestik af, men de har et berettiget krav på at få en forhandling om det her, og det får de i forbindelse med kommuners økonomi for næste år, siger skatteminister Karsten Lautitsen.

Så meget skylder borgerne i kommunerne i TV 2 Lorrys sendeområde

Albertslund Kommune             34.426.053,54 kr.
Allerød Kommune                          2.551.944,40 kr.

Ballerup Kommune                     22.650.945,01 kr.
Brøndby Kommune                     29.464.691,12 kr.

Dragør Kommune                            3.216.185,52 kr.

Egedal Kommune                             8.911.149,64 kr.

Fredensborg Kommune             34.282.281,59 kr.
Frederiksberg Kommune          60.095.923,42 kr.
Frederikssund Kommune          24.065.681,50 kr.
Furesø Kommune                          30.280.856,07 kr.

Gentofte Kommune                     26.627.996,69 kr.
Gladsaxe Kommune                     52.380.339,11 kr.
Glostrup Kommune                      10.060.503,75 kr.
Greve Kommune                            38.341.947,93 kr.
Gribskov Kommune                      47.187.794,76 kr.

Halsnæs Kommune                        34.349.284,23 kr.
Helsingør Kommune                      66.120.680,16 kr.
Herlev Kommune                            10.075.413,65 kr.
Hillerød Kommune                         27.561.521,87 kr.
Hvidovre Kommune                      39.432.644,72 kr.
Høje-Taastrup Kommune           45.714.824,69 kr.
Hørsholm Kommune                     12.509.714,06 kr.

Ishøj Kommune                                25.861.788,82 kr.

Københavns Kommune            745.761.148,89 kr.
Køge Kommune                               72.467.430,60 kr.

Lejre Kommune                                21.657.078,73 kr.
Lyngby-Taarbæk Kommune      32.196.256,66 kr.

Roskilde Kommune                        64.195.164,52 kr.
Rudersdal Kommune                    30.840.826,57 kr.
Rødovre Kommune                        18.394.339,03 kr.

Solrød Kommune                            17.110.685,54 kr.
Stevns Kommune                               9.019.656,66 kr.

Tårnby Kommune                            30.742.629,71 kr.

Vallensbæk Kommune                    7.883.401,36 kr.
                              
Kilde: Skat

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik