Se listen: Så mange tilbud til udsatte kan blive afskaffet

Regeringen ønsker ikke at forlænge særtilskuddet på næsten 58 millioner kroner til hovedstadens udsatte borgere.

Prostituerede, hjemløse, alkoholikere, stofmisbrugere og psykisk syge mennesker i København skal muligvis klare sig selv i langt højere grad fremover. 

I hvert fald foreslår regeringen at sløjfe et særtilskud på knapt 58 millioner kroner, som har været givet til Københavns Kommunes udsatte siden 2003.

I et brev til partierne på Christiansborg, som TV 2 Lorry har læst, skriver overborgmester Frank Jensen, at det vil få massive konsekvenser for hovedstadens udsatte.

Han påpeger, at det vil betyde stigende ventelister på botilbud for skæve eksistenser, et pres på behandlingsgarantien for stofmisbrugere, og at København må reducere den forebyggende indsats på hjemløseområdet, hvor den negative kurve ellers synes knækket.

Kortlægning af hjemløshed i Danmark og København.  (Artiklen fortsætter under grafen)

Kilde: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

TV 2 Lorry har tidligere skrevet om Gadejuristen, der muligvis må stoppe arbejdet.

Her hjælper man hvert år omkring 500 folk fra gaden med at få den rette hjælp hos kommunen, politiet, lægen eller psykiateren.

Men langt flere tilbud vil altså blive berørt, såfremt pengene hverken findes på rådhuset eller på Christiansborg.

På listen her kan du se, hvilke aktiviteter der er støttet eller delvist støttet af særpuljen.
 

 

Oversigt over tilbud og aktiviteter, der er finansieret af midler fra særtilskuddet


- Udvidede åbningstider i Kontaktcentret for udsatte på Vesterbro

- Varmestuen Hotel Jens på Vesterbro

- Alkoholbehandling til grønlændere i Frederiskbergcentret

- Metodistkirkens hjemløsekollektiv

- Gadejuristens rådgivningstilbud

- Værestedet for tidligere misbrugere og kriminelle, Clean-House, Kris-House og Care-House

- Kofoed Skoles rådgivning og bofællesskab for grønlandske kvinder

- Kommunens brobyggerprojekt for thailandske prostituerede

- Kommunens kontaktpersonsordning for hjemløse

- Kirkens Korshærs herberg på Hillerødgade

- Herberget Rådmandsgade 60 for hjemløse unge

- Idrætshuset for psykisk sårbare

- Aktivitetstilbuddet Pinta i Vanløse til folk med psykiske lidelser

- Samværshuset Ottilia i Valby for folk med psykiske lidelser

- Kollegiet Borgervænget på Østerbro for unge under 25 år

- Plejekollektivet Sundholm for personer med alkoholmisbrug

- Botilbuddet Flinterupgård for personer med stofmisbrug

- Plejekollektivet Baghuset for personer med alkohol- og stofmisbrug

- Skæveboliger ved Gammel Køge Landevej

- Personlig støtte ved Toftens skæve boliger

- Personlig støtte ved herberget Bocentret for hjemløse kvinder

- 6,4 procent af kommunes samlede budget for misbrugsbehandlingen

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik