10.000 gange gav københavner deres meninger til kende om forholdene på byens cykelstier.
Cyklisterne har udpeget de helt rigtige steder, hvor der er udfordringer. Det er mange af de samme steder, som vi ser.
I hvert fald har næsten 10.000 hjulpet Københavns Kommune med at udpege de steder i byen, hvor der enten burde være en cykelsti, hvor cykelstien burde være bredere, eller hvor der er så meget trængsel ved et lyskryds, at man ikke når over som cyklist.
Her kan du gå på opdagelse i, hvor københavnerne mener, der er plads til forbedringer.
10.000 tilbagemeldinger er overvældende
Cyklisternes inputs er foregået over et digitalt kort, hvor hver enkelt selv kunne plotte problematiske områder ind.
Politikerne i Københavns Kommunes vil bruge de mange inputs til at udarbejde en ny Cykelprioriteringsplan for 2017 til 2025.
Hos Cyklistforbundet mener man, at Københavns cyklister har ramt plet.
Jeg synes, den entusiasme, der ligger i 10.000 tilbagemeldinger, viser, at cyklen står københavnerne rigtig nær.
- Kortet er et tegn på, at vi har cyklister i vores hovedstad, der har øjnene med sig. Cyklisterne har udpeget de helt rigtige steder, hvor der er udfordringer. Det er mange af de samme steder, som vi ser, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, der er tidligere teknik- og miljøborgmester i København.
Den nuværende teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell, Enhedslisten, er helt blæst bagover af de mange inputs fra borgerne.
- Jeg er overvældet og begejstret. Jeg havde ikke forventet, at så mange ville reagere på så få dage og give os deres bus på, hvordan cyklisme kan udvikles i København, siger han og fortsætter.
- Jeg synes, den entusiasme, der ligger i 10.000 tilbagemeldinger, viser, at cyklen står københavnerne rigtig nær. Det har givet os fantastiske inputs til, hvordan vi kan gøre det bedre for cyklisterne.
Cyklist Anna Berg synes, at den er helt gal med cykelstierne med Nørreport station: