Sammenstød spærrede motorvej ved Herfølge

To personbiler kørte tidligt torsdag morgen sammen på Sydmotorvejen ved Herfølge.

To personbiler kørte tidligt torsdag morgen sammen på Sydmotorvejen omkring Herfølge.

quote Vi har sendt to ambulancer derud, men der er ingen meldinger om alvorlige personskader.

Martin Bjerregaard, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi

Uheldet betød, at motorvejen var spærret i nordgående retning. Den blev genåbnet klokken 08.15, og Vejdirektoratet meddeler på Twitter, at trafikken igen kører normalt.

- Vi får anmeldelsen klokken 6.52 om, at to personbiler er kørt sammen omkring afkørsel 34 i anden vognbane og er blevet stående på motorvejen, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard.

Han oplyste, at en enkelt person er blevet tilset for mindre kvæstelser. 

- Vi har sendt to ambulancer derud, men der er ingen meldinger om alvorlige personskader, siger Martin Bjerregaard.

Politiet sendte også patruljevogne ud til stedet for at regulere trafikken.

- Folk, der kommer sydfra, bør nok finde en alternativ rute, og det kunne eksempelvis være rute 151 Vordingborgvej, siger Martin Bjerregaard. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik