Sådan vil dansk fodbold med Zanka i spidsen bekæmpe homofobi

- Det er et stærkt signal og et budskab til alle i fodboldverdenen om, at problemer med homofobi eksisterer og skal tages alvorligt, siger Mathias Zanka Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

I dag starter en stor ny kampagne mod homofobi i dansk fodbold.

Det skal være slut med homofobi i dansk fodbold. Det er budskabet, som Spillerforeningen, DBU og Divisionsforeningen er gået sammen om i en ny stor kampagne. 

- Vi er stolte over den opbakning, vi oplever til kampen mod homofobi. Det er et stærkt signal og et budskab til alle i fodboldverdenen om, at problemer med homofobi eksisterer og skal tages alvorligt, siger Mathias Zanka Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Spillerforeningen i en pressemeddelelse. 

Læs også Homoseksuelle mænd vil have ret til bloddonation

Han bakkes op af Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen:

- Det har været vigtigt for os spillere, at homofobi-problematikken anerkendes og bliver taget seriøst i dansk fodbold. Derfor er det også vigtigt, at alle parter i dansk fodbold tager action – både fans, politikere og organisationer – og støtter op om initiativet, så vi kan ændre på tingene og skabe rammer, hvor homofobi ikke bliver tolereret på nogen måde.

Læs også Regeringen vil hente store homo-events til København

Kampagnen skydes igang i dag. I de næste fire dages kampe i Superligaen markeres kampagnen ved at anførerne spiller med regnbuefarvede anførerbind, og spillerne vil bære regnbuefarvede flag ved indmarch.

 De næste måneder vil der løbende var initiativer. Der er blandt andet allerede nu planlagt en større 'happening' til jubilæumslandskampen for EM ’92 mellem Danmark og Tyskland den 6. juni på Brøndby Stadion.

Kampagnen skal ligeledes skal være en del af begge Pride-arrangementer i både Aarhus og København. 

Læs også Virksomheder får hjælp til homo-ansatte