Så er stregerne sat for Kongernes Nordsjælland

I slutspurten nåede antallet af private lodsejere i nationalparken, der består af godt 26.000 hektar, op på 283.

Stregerne er nu for alvor trukket til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. 

De fem kommuner i den nye nationalpark har afleveret deres endelige streger for området  til Miljø- og Fødevareministeriet.

I slutspurten nåede antallet af private lodsejere i nationalparken op på ialt 283.

Dermed består den nordsjællandske park nu af godt 26.000 hektar skov, sø,  eng, og andre natur - og kulturhistoriske arealer.

Den 1. februar lukkede vinduet - og man kunne som lodsejer ikke længere byde ind, hvis man ville være med i det nye naturområde.

Fem kommuner er med i Kongernes Nordsjælland

De fem kommuner der nu er med er i Nationalpark Kongernes Nordsjælland er Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Helsingør.

Kommunerne har nu med streger sat den endelige afgrænsning, og givet materialet videre til Miljø- og Fødevareministeriet.

Helt frem til sidste punktum blev sat, har lodsejere i Nordsjælland kunne melde sig til.

Det har betydet, at det private areal, som lodsejerne gerne vil levere til i nationalparken er blevet cirka 70 procent større i løbet af de sidste par måneder af 2016 og januar 2017.

quote Det har været en fornøjelse at følge med i den store interesse fra de private lodsejere...     

Benedikte Kiær (K), borgmester, Helsingør 

Hvad sker der nu?

Nu går Miljøstyrelsen i gang med at lave en bekendtgørelse, et debathæfte og en miljøvurdering, der bliver sendt i  offentlig høring i løbet af i sommer.

Den officielle åbning af nationalparken er i begyndelsen af næste år. 

Inden da nedsætter miljø- og klimaminister Esben Lunde Larsen (V) nationalparkens bestyrelse, som skal sætte den egentlige udvikling af nationalparken i gang.

quote Der er også inspiration til de lodsejere, der ikke nåede at komme med i den her omgang. De får muligheden igen om otte år, hvor vinduet åbner til næste etape af udviklingen. 

Benedikte Kiær (K), borgmester, Helsingør

Tidsplan

  • Forår 2017: Miljøstyrelsen udarbejder et udkast til bekendtgørelse for nationalparken.

  • Forår og sommer 2017: Miljøvurdering og informations- og debathæfte udsendes til offentligheden sammen med udkast til bekendtgørelse.

  • Sommer og efterår 2017: Høring og borgermøder, behandling af høringssvar og politisk beslutning i Folketinget om oprettelse af nationalparken og bestyrelsens sammensætning.

  • Begyndelsen af 2018: Bekendtgørelsen vedtages og nationalparken er en realitet.

  • Forår / sommer 2018: Officiel åbning af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik