Skoleelever sidder for meget ned

02:24

På landsplan oplever halvdelen af forældrene, at skolerne ikke tilbyder de 45 minutters daglig bevægelse, som skolereformen kræver. Også i Rungsted efterlyser elever og forældre nu mere fysisk aktivitet i undervisningen.

Tre år efter skolereformen klæber eleverne stadig for meget til skolebænken i Rungsted. De efterlyser mere bevægelse i undervisningen.

Der er for meget skolebænk og for lidt sved på panden i undervisningen på flere folkeskoler i hovedstadsområdet.

Sådan lød kritikken på TV 2 Lorry i går fra elever i Gilleleje. Og ifølge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Skole og Forældres magasin Skolebørn er de langt fra alene om den opfattelse.

På landsplan oplever 50,4 % af forældrene, at skolerne ikke tilbyder de 45 minutters daglig bevægelse, som skolereformen kræver.

Læs også Elever råber op: Kræver mere bevægelse på skemaet

Et problem i Rungsted

I Rungsted efterlyser elever og forældre nu også mere fysisk aktivitet i undervisningen.

- Bevægelsen er meget indskrænket. Vi sidder meget på stolen og har måske noget gruppearbejde. Men som sådan kommer vi ikke op og bevæger os eller ud at se noget i vores undervisning, siger elevrådsformanden på Rungsted Skole, Helene Kaas.

Efter skolereformen blev indført i 2014, er der ganske vist kommet ekstra idræt og bevægelse på skemaet. Men skolen dumper, når det kommer til at trække bevægelsen ind som en del af den reelle undervisning, mener en forælder. Lektionerne med bevægelse rækker ikke.

- De har ikke noget med den faglige undervisning at gøre. De sikrer ikke variation i læringsstile, og de sikrer ikke variation i forhold til lange skoledage, når vi snakker matematik, dansk, biologi og så videre, siger Lene Christensen, hvis datter går i sjette klasse.

Læs også Lærere kæmper med reformen - her er pædagogernes løsning

Skoleleder: Vi er ikke i mål

- Skolen informerer måske ikke forældrene godt nok om elevernes fysiske aktiviteter, lyder det fra skolelederen på Rungsted Skole, Ulla Wiese Christensen.

Men hun erkender også, at skolereformens intentioner om bevægelse i undervisningen endnu ikke er fuldt integreret.

- Det tager i gennemsnit fem år at implementere store kulturforandringer. Det er klart, at det at dreje et helt mindset til at tilrettelægge undervisningen på den måde, det kræver nogle år på bagen – og nej, vi er ikke i mål, siger hun.

Politisk opmærksomhed

Fra politisk side er indtrykket, at eleverne i Hørsholm Kommune får nok bevægelse. Men hvis en anden opfattelse er udbredt i skolegården, skal der kigges på det.

- Hvis jeg hører fra vores borgere, at de mener, der er for lidt bevægelse i skolen, skal vi selvfølgelig gøre noget ved det. Så må vi rette henvendelse til skolelederne og bede dem få børnene til at bevæge sig noget mere, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Otto B. Christiansen, Kons.

I første omgang må eleverne give den en ekstra skalle i frikvarteret. Men de håber på også at få mere sved på panden i undervisningen.

- Jeg tror, det vil betyde, vi vil lære ting meget nemmere. At vi vil se, hvordan de fungerer fremfor bare at se dem som tal og ord på en tavle, vurderer elevrådsformand Helene Kaas.

En undersøgelse fra sidste år, foretaget af Dansk Skoleidræt og TrygFonden, viser, at kun 40 procent af skolerne i Region Hovedstaden vurderer, at eleverne får rørt sig i gennemsnit 45 minutter om dagen. Det laveste antal i landet.